Fodbold

Medier: Sheik og milliardær forhøjer bud på United

Der blev onsdag aften indleveret to forbedrede bud på at købe storklubben Manchester United.

Kampen om at købe fodboldklubben Manchester United har udviklet sig til en budkrig for milliarder.

Onsdag har både det qatarske konsortium med Sheik Jassim bin Hamad bin Jaber Al Thani i spidsen og den britiske Ineos-milliardær Jim Ratcliffe afgivet nye, forhøjede bud på den engelske storklub.

Det skriver britiske medier.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har klubbens nuværende ejer, den amerikanske Glazer-familie, givet klubben et prisskilt på seks milliarder pund, svarende til 50 milliarder danske kroner.

Det menes, at buddene i første runde lå i omegnen af fire en halv milliard pund.

Ingen "vanvittig" pris

Qatarerne lover at betale hele Uniteds milliardgæld og investere heftigt i det nedslidte stadion Old Trafford og træningsanlægget, hvis de overtager den fulde kontrol over klubben.

Ratcliffe har slået fast, at han ikke har i sinde at kaste sig ind i en decideret budkrig, der vil presse prisen op til en "vanvittig" pris.

- Hvad bestemmer du prisen på et maleri? Hvordan bestemmer du prisen på et hus? Det har ingen sammenhæng med, hvad det kostede at bygge, eller hvad det kostede at male.

- Hvad du ikke har lyst til, er at betale vanvittige priser, for det ender du bare med at fortryde bagefter, har Ratcliffe sagt.

Premier League

Premier League
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
13828559433+6189
23826668843+4584
33823695843+1575
438191456833+3571
538191097547+2867
638188127253+1962