Fodbold

Barcelona melder ud om 'AC'-skade

Den danske forsvarsspiller måtte udgå med en skade i torsdagens EM-kvalkamp mod Finland.

Han lavede et lille hop, tog sig til læggen og satte sig i græsset. Der var ingen tvivl om, at der var noget galt.

Andreas Christensen blev skadet i torsdagens landskamp mod Finland, og efter et tjek af den fysiske stab måtte han forlade banen efter bare 18 minutter.

Siden har vi ventet på en status fra forsvarsprofilen, og nu er den kommet. Danskerens klubhold, FC Barcelona, er nemlig kommet med en opdatering på 'AC'.

- De undersøgelser, der er udført på førsteholdsspilleren Andreas Christensen lørdag, har vist, at han har en skade i sin venstre læg.

- Han er ikke tilgængelig i kamptruppen, og hans genoptræning kommer til at afgøre, hvornår han vender tilbage, skriver klubben på sin hjemmeside.

Barcelona skriver altså ikke noget om, hvor længe Andreas Christensen kommer til at sidde ude.

Fredag kunne den spanske sportsavis Mundo Deportivo dog fortælle, at 'AC' ifølge deres oplysninger er tvunget på sidelinjen i minimum tre uger.

Den 26-årige forsvarsspiller har været en vigtig del af Barcelona-holdet i denne sæson, ligesom han på landsholdet er fast mand i forsvaret.

I kølvandet på 'AC's skade valgte landstræner Kasper Hjulmand at udtage en erstatning til søndagens EM-kvalifikationskamp mod Kasakhstan.

Den nye mand i truppen er Brentford-spilleren Mathias 'Zanka' Jørgensen.

Se Kasakhstan – Danmark direkte på TV 2 og TV 2 PLAY søndag klokken 15.00.

EM-kval. gr. H

EM-kval. gr. H
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
1220041+36
2210154+13
321014403
4210123-13
5210121+13
6200204-40