Fodbold

Eriksen melder ud om fravær: - Det er mærkeligt

Christian Eriksen har givet endnu en opdatering på sit skadesforløb i et interview med sin klub, Manchester United.

Det danske landshold savner Christian Eriksen.

Men Christian Eriksen savner også landsholdet.

Det fortæller den danske stjerne i et interview med sin arbejdsgiver, Manchester United.

- Det er mærkeligt ikke at være afsted med landsholdet. Normalt er man afsted, og nu følger jeg dem herfra på afstand i stedet for at være sammen med dem.

- Det er mærkeligt, men det er sket før, så man vænner sig til det. Man nyder det dog i mindre grad, siger Christian Eriksen.

Den danske midtbanespiller måtte også se med på afstand, mens han arbejdede sig tilbage på fodboldbanen efter sit kollaps mod Finland ved EM for to år siden.

Gør store fremskridt

Tidligere på ugen kunne Christian Eriksen dele opløftende billeder på sociale medier.

Den store støvle, danskeren var udstyret med for at skåne sin ankel, er byttet ud med fodboldstøvler, og danskeren nærmer sig et comeback.

- Ja, det går godt. Jeg er lige begyndt at være udenfor med fodboldstøvler på, som man kunne se på Instagram.

- Og så tager vi den derfra. Det er det næste skridt. Jeg har været i træningslokalet i nogle uger nu, og nu er det tid til at flytte genoptræningen udenfor.

Christian Eriksen har været skadet, siden anklen gik i stykker i en tackling sat ind af Andy Caroll i et FA Cup-opgør 28. januar. om fr