Kjær trak Højlund væk fra interview

Rasmus Højlund forstår udmærket, hvorfor Simon Kjær tog ham med i omklædningsrummet.

Rasmus Højlund var på vej hen til TV 2's mikrofoner efter nederlaget mod Kasakhstan, men den danske angriber nåede aldrig frem.

På vejen blev han nemlig stoppet af holdkammeraten Simon Kjær.

Den danske landsholdsanfører, der lige selv havde sat ord på kampen, mente ikke, at den 20-årige angriber skulle interviewes få minutter efter det skuffende resultat, og han tog derfor Højlund med sig ud.

Kasakhstan vs. Danmark
3-2
Ft
  1. 21' MålRasmus HøjlundAssist: Simon Kjær
  2. 35' MålRasmus Højlund
  3. 73' MålBaktiyor ZaynutdinovStraffespark
  4. 86' MålAskhat TagybergenAssist: Bauyrzhan Islamkhan
  5. 89' MålAbat AimbetovAssist: Yan Vorogovsky
  6. 90' Rødt kort ved to gule kortAbat Aimbetov

Efter at de danske spillere havde været en tur i omklædningsrummet, fik Højlund dog mulighed for at tale med pressen igen.

Og her satte han også ord på situationen med Simon Kjær:

- Det, synes jeg, var fair nok. Jeg var helt oppe at ringe der, og jeg skulle lige ned og køle af, så jeg synes, det var en god beslutning, siger Højlund til TV 2 SPORT.

Ekspert roser Kjær

Selvom det betød, at vi ikke fik et interview med den dobbelte målscorer Rasmus Højlund lige efter kampen, er der rosende ord fra TV 2 SPORTs fodboldekspert Jonas Hebo Goldmann, der selv oplevede situationen.

- Jeg synes, det er top-anførerarbejde. Han står i interviewet lige før og fortæller om alt det, der er gået galt, og Rasmus Højlund er meget impulsiv – det oplevede vi i torsdags, hvor alt gik godt.

- Så jeg kan godt lide en anfører, der tager ansvar og passer på sit hold. Det havde været en ærgerlig situation, hvis en ung spiller var kommet til at sige noget, han ikke skulle sige, lyder det fra eksperten.

Perez er uenig

Hos Jonas Hebos ekspertkollega, Kenneth Perez, var holdningen dog en anden.

Perez mener nemlig ikke, at anføreren skulle have trukket Højlund væk.

- Jeg er helt uenig i, at Simon Kjær skal gøre det her. Jeg synes, at man både i medgang og modgang skal stille op til interview. Og hvem siger, at Højlund ikke sagtens kan komme over?

- Det bestemmer Simon Kjær så for Højlund, at det kan han ikke. Han har ikke karakter nok til at sætte ord på, hvad der sket, siger Kenneth Perez, der også agerer fodboldekspert på TV 2 SPORT.

Danmark tabte opgøret mod Kasakhstan med 3-2 efter at have været foran med 2-0 på mål af netop Rasmus Højlund.

EM-kval. gr. H

EM-kval. gr. H
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
16411136+713
26411125+713
36402114+712
4640295+412
5610548-43
66006021-210