Fodbold

Tuchel troede ikke på det, da Bayern ringede

Thomas Tuchel er blevet udstyret med en kontrakt hos den tyske gigant til sommeren 2025.

Meine Güte!

Ja, nyheden om Nagelsmanns fyring i Bayern München forbavsede det meste af Tyskland.

Men faktisk forbavsede det også ham, der var udset til at tage over for tyskeren i det sydtyske.

- Jeg var selv fuldstændig overrasket, lød det ifølge Sporza under Tuchels præsentation ved et pressemøde lørdag.

- Jeg var lidt mistænksom i de første 30 sekunder af samtalen. Jeg vidste ikke, hvad de talte om.

- Men det blev hurtigt klart, at de ønskede, at jeg kom i gang i Bayern med det samme, sagde den tidligere Dortmund, PSG og Chelsea-træner.

Nagelsmann og Tuchel har nu begge erfaret, at det kan gå stærkt i fodboldens verden. Førstnævnte sendte sit Bayern-mandskab i en Champions League-kvartfinale ved at slå PSG over to kampe. Alligevel blev han fyret.

Omvendt modtog Tuchel et opkald fra det sydtyske tirsdag aften, og lørdag eftermiddag blev han officielt præsenteret som ny mand i spidsen.

Tidligere arbejdsgiver venter

Synes I, at historien kræver lidt ekstra krydderi?

Lad os præsentere tabellen i Bundesligaen for jer, kære læsere.

Bundesliga

Bundesliga
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
13421859238+5471
23422578344+3971
33420686441+2366
43418885138+1362
53417895144+759
634148125749+850

Som nævnt tidligere stod Thomas Tuchel i spidsen for Borussia Dortmund fra 2015 til 2017.

Og det er netop Dortmund, der venter Tuchel i hans første kamp i spidsen for Bayern München, når de to rivaliserende tyske giganter møder hinanden på Allianz Arena den 1. april.

- Det er klassikeren i tysk fodbold, sagde Tuchel og tilføjede:

- Og nu har den kamp en ekstra dimension.

Havde man, inden ugen var i gang, spået, at Thomas Tuchel skulle stå i spidsen for det Bayern-mandskab, der tager imod Dortmunds ditto den 1. april, havde man troet, det var en aprilsnar.

Den er dog god nok.