Rekordmange fyringer i Premier League og Superligaen er et tilfælde, mener lektor

12 managere i Premier League har fået sparket i denne sæson. I Superligaen er der tale om halvt så mange, men ikke desto mindre er det også rekord.

"Han kan ikke bringe os videre", "vi har valgt at stoppe samarbejdet", "et trænerskifte er det rigtige".

Det er blevet sagt på mange måder. Men det korte af det lange er, at der er tale om en fyring. Og dem har der været rekordmange af både i Premier League og Superligaen i denne sæson.

Søndag 2. april kom den ellevte og tolvte trænerfyring i den bedste engelske fodboldrække, og AaB's afskedigelse af Erik Hamrén 19. marts var den sjette trænerfyring i den danske herreliga.

Men hvorfor er det lige netop i denne sæson, at så mange trænere i både Premier League og Superligaen har fået sparket?

Rasmus Nissen, der i forbindelse med sin ph.d.-afhandling fra 2015 forskede i trænerfyringer i dansk fodbold, er fuldt ud klar over, at fodbold er en resultatorienteret verden, men han mener, at det er et tilfælde, at rekorderne er kommet i denne sæson.

- Mange sportsdirektører er godt klar over, at græsset ikke nødvendigvis er grønnere på den anden side. Det er ikke sådan, at man lige pludselig vender skuden. Der er mange faktorer, som påvirker, om en fodboldklub er i stand til at vinde kampe, siger Rasmus Nissen, der i dag er lektor på Copenhagen Business Academy.

Trænerfyringer i Premier League 22/23

  • 30. august: Scott Parker (Bournemouth)
  • 7. september: Thomas Tuchel (Chelsea)
  • 2. oktober: Bruno Lage (Wolverhampton)
  • 20. oktober: Steven Gerrard (Aston Villa)
  • 7. november: Ralph HasenhĂĽttl (Southampton)
  • 23. januar: Frank Lampard (Everton)
  • 6. februar: Jesse Marsch (Leeds)
  • 12. februar: Nathan Jones (Southampton)
  • 17. marts: Patrick Vieira (Crystal Palace)
  • 26. marts: Antonio Conte (Tottenham)
  • 2. april: Brendan Rodgers (Leicester)
  • 2. april: Graham Potter (Chelsea)

Faktorerne, han nævner, er negativ omtale i pressen, pres fra fans samt sponsorer og i nogle tilfælde klubejeren/-ejerne.

- De her beslutninger bliver truffet, nĂĄr man har brug for at placere skyld og skabe ro i forhold til de eksterne omgivelser, men ogsĂĄ pĂĄ de interne linjer, siger Rasmus Nissen til TV 2 Sport.

Flere gennemsnitlige fyringer per sæson

Tilfælde eller ej, så er det et faktum, at det gennemsnitlige antal trænerfyringer per sæson i anden halvdel af både Premier League og Superligaens levetid er steget.

Siden sæsonen 2007/2008 er der i gennemsnit blevet fyret 7,57 trænere i Premier League per sæson. I den første halvdel af Premier Leagues levetid var snittet 5,2 trænerfyringer per sæson.

I den hjemlige Superliga er tendensen den samme.

Fra sæsonen 2007/2008 til og med den igangværende sæson (2022/2023) er der i gennemsnit blevet afskediget 3,25 trænere per sæson. I perioden 1991 til og med sæsonen 2006/2007 var snittet 2,4 trænerfyringer per sæson.

Medieforsker Bo Kampmann Walther er ikke i tvivl om, at den øgede eksponering her spiller en rolle. Den har medført et større pres fra fans, mellemledere og dem, som betaler redningerne.

Samtidig er trænerlønningerne steget eksplosivt.

- På mange måder er trænere – dem oppe i det øverste luftlag – blevet en slags superstjerner på linje med spillere. Nogle har endda større status, siger han med tanke på Manchester City-træner Pep Guardiola.

Fanmentaliteten er ikke fulgt med, mener forsker

Bo Kampmann Walther er også af den overbevisning, at fanmentaliteten har en anakronistisk størrelse, når det kommer til trænere.

Før i tiden fandt vi, fodboldfans, det mærkeligt, at en spiller måske kun spillede i en klub i én sæson, inden spilleren skiftede videre eller blev udlånt. Men sådan er det ikke længere, påpeger Bo Kampmann Walther. Hvad trænere angår har vi dog glemt at følge med den udvikling.

- Vi tænker stadigvæk lidt, at sådan nogle bliver siddende længere og ligesom bærer holdet og sætter identiteten, og spillere er sådan nogle, man henter ind efter forgodtbefindende, siger Bo Kampmann Walther til TV 2 Sport.

Spørgsmålet er så, om det er en sportslig gevinst for klubberne på den lange bane at placere en ny person i trænersædet? Forskning i flere forskellige europæiske lande har uafhængigt af hinanden givet et klart svar:

- Det giver ikke bedre resultater at fyre træneren, fastslår Rasmus Nissen.

Ifølge lektoren er der dog enkelte studier, der peger på en honeymoon-effekt, hvor pointgennemsnittet i to-tre kampe efter trænerfyringen er højere end før fyringen.

Trænerfyringer i Superligaen 22/23

    1. Erik Hamrén

      Den tidligere mestertræner i AaB fik blot et halvt ĂĄr i sin anden omgang i klubben. 6 point i 13 superligakampe og en placering i bunden af Superligaen var ikke godt nok for AaB-ledelsen.

    2. Albert Capellas

      Med udsigt til en plads i nedrykningsspillet valgte FC Midtjylland "efter grundig overvejelse" at skille sig af med spanieren. "Albert ikke er den træner, som skal udvikle FC Midtjylland fremadrettet," sagde FCM-direktør Claus Steinlein blandt andet.

    3. Niels Frederiksen

      Han førte Brøndby til mesterskabet i 2021, men i efterĂĄret 2022 svigtede resultaterne. Efter blot 21 point i 17 kampe nĂĄede Niels Frederiksen og Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen derfor frem til, at de nu skulle videre hver for sig – et halvt ĂĄr før Frederiksens kontraktudløb.

    4. Jess Thorup

      Utilfredsstillende resultater – seks nederlag i sæsonens første ti ligakampe – kostede Jess Thorup jobbet i FCK. "Vi har desværre ikke set den udvikling og stabilitet i holdets spil i denne sæson, som FCK bør og skal stå for," udtalte bestyrelsesformand Allan L. Agerholm blandt andet.

    5. Lars Friis

      For mange nederlag var ogsĂĄ ĂĄrsagen til AaB's fyring af Lars Friis. I sin reaktion pĂĄ fyringen anerkendte Friis, at resultaterne ikke havde været gode nok, men han var uenig i beslutningen om at fyre ham.

    6. Bo Henriksen

      En sløj start pĂĄ sæsonen, der ikke levede op til de store forventninger, FCM traditionelt har til sig selv, fik klubben til at smide Bo Henriksen pĂĄ porten. "En hĂĄrd dag," udtrykte FCM-sportschef Svend Graversen pĂĄ et pressemøde, "men som ledelse er vi kommet frem til den svære beslutning, at Bo ikke skal bringe os videre."