Godt gået, Simon Kjær
Det var rigtig set af Simon Kjær at fjerne Rasmus Højlund, inden han gav et (måske) uovervejet interview umiddelbart efter nederlaget til Kasakhstan.
- Vi skal være skarpere fra start. Vi er nogle pattebørn, og der meget få, der vinder duellerne. Vi har en anfører, der vinder sine dueller, og en målmand, der går forrest.
Skarpe ord i efteråret 2016. De kom ud af en oprevet Viktor Fischers mund i minutterne efter, at Danmark havde tabt på hjemmebane mod Montenegro i VM-kvalifikationen til slutrunden i Rusland. Fischer var faktisk blevet pillet ud af kampen efter 70 minutter og burde have haft tid til at sunde sig. Åbenbart ikke længe nok.
Jeg husker tydeligt, hvor stram i betrækket, den daværende landstræner Åge Hareide blev, da han blev konfronteret med det unge brushoveds bramfri meldinger i Discoverys TV-studie efter kampen. Sagt på godt norsk, så var landstræneren kjempe gal i skralden. Hvad bildte den knægt sig egentlig ind at stå der og svine sine holdkammerater til?
Også dengang hed Danmarks anfører Simon Kjær, og ifølge et opfølgende interview med en væsentligt mere afdæmpet Fischer, der i dette tilfælde havde haft hovedet under bruseren, havde Kjær og Hareide haft fat i ham.
- Kjær og landstræneren kom til mig. Og jeg kan godt se, at jeg måske var lidt for lige ud i spyttet, som han dengang forklarede sig.
Men skaden var allerede sket. Der er bare situationer, hvor det ikke er yngstemanden, der skal dele verbale lussinger ud.
Viktor Fischer blev ikke blacklistet af Åge Hareide og kom faktisk også med til VM-slutrunden i Rusland i 2018. Men jeg er da sikker på, at hans udfald for åben mikrofon ikke hjalp ham i hans (forgæves) bestræbelser på at bide sig fast på det danske landshold.
Rettidig omhu. Rettidig omsorg
Jeg er også sikker på, at Simon Kjær kunne huske episoden og handlede derefter, da han fik fat i Rasmus Højlund på sidelinjen efter nederlaget i Astana. Alt andet ville være mærkeligt.
Kjær var nervøs for, at den oprevne Højlund var så meget i sine følelsers vold, at han ville komme til at sige noget, han ville fortryde. Eller som måske ligefrem kunne skade hans videre landsholdskarriere. Derfor sørgede han for, at Højlund fik pulsen ned, inden han udtalte sig. Kjærs handlemåde havde intet at gøre med censur, manglende ytringsfrihed eller kanøflen af de unge. Jeg oplevede det udelukkende som rettidig omhu. Og rettidig omsorg.
I stedet påtog anføreren sig selv den ubekvemme opgave, det jo var at sætte ord på den danske fiasko. ”Det var pinligt”, som han sagde. Med al den ballast, det nu engang giver at være gammel i gårde og have den hævdvundne ret til at udtale sig på kollektivets vegne. De er jo sådan set det, man har en anfører til. Jeg ved det. Jeg var anfører for Silkeborg IF i 10 år, og det var altid mig, der skulle forklare nederlagene. Men det var jeg jo også blevet udnævnt til. Ligesom Simon Kjær på landsholdet.
Efter nederlaget mod Australien ved VM-slutrunden i Qatar var de erfarne spillere til gengæld ikke specielt villige til at sætte ord på Danmarks katastrofale indsats. I stedet var indskiftede Alexander Bah den første af de danske spillere, der kom ud til de ventende pressefolk og måtte ”tage skraldet”. Først noget senere kom Simon Kjær. Schmeichel kom slet ikke. Og DET var nemlig galt. Her svigtede de erfarne spillere.
Ikke sikkert, han havde dummet sig
Som ovenfor nævnt har Simon Kjærs handling intet at gøre med, at de unge spillere ikke må udtale sig. Det gør de også lystigt. I Rasmus Højlunds tilfælde var det da det eneste rigtige, at han var første mand henne hos TV 2 på sidelinjen efter sejren over Finland. Selvfølgelig skulle Højlund fejres på sin store dag. I den slags situationer er det svært at komme til at sige noget utilgiveligt. Javel, den unge mand bandede lidt vel rigeligt, men herregud; han havde jo også lavet hattrick.
Mod Kazakhstan scorede Højlund igen et par gange, men det var selvsagt ikke det, han skulle have forholdt sig til. Han ville være bedt om at forklare, hvordan det kunne ske, at Danmark tabte. Mens adrenalinen pumpede rundt i hans krop, og mens han var åbenlyst frustreret og irriteret. Sådan fungerer det jo. Følelser gør sig godt på fjernsyn. Jeg kan ikke vide, om Højlund ville have dummet sig. Det er langt fra sikkert. Men risikoen var bestemt til stede.
Ja, det er også et udtryk for et hierarki, at Simon Kjær fjernede Højlund. Selvfølgelig. De bedste fodboldhold har tydelige hierarkier. De må gerne være stejle. De må bare ikke blive undertrykkende. Det var heller ikke på nogen måde sådan, jeg opfattede Kjærs handling. Det var storebror, der lige sørgede for, at lillebror ikke dummede sig. Andet var det ikke. At løfte den slags op på et principielt plan er at skyde langt over målet.
Det var godt gået, Simon Kjær.