Fodboldens grå mænd kan lære af skinger stemme
TV 2 Sports fodboldkommentator Flemming Toft skriver om denne uges UEFA-kongres i Lissabon.
De råber i hver sin retning. Den ene med mere direkte volume end den anden. Men de vil det samme - med i europæisk fodbolds mest magtfulde organ, UEFA’s eksekutivkomite.
Men der blev kun plads til en af dem - danske Jesper Møller fik næstflest stemmer ved kongressen i Lissabon, norske Lise Klaveness fik næstfærrest. Og dermed fastholdt den europæiske fodboldunion, at alt er ved det gamle - for de gamle…mænd.
Lise Klaveness forsøgte sig som fodboldpræsident i Norge at råbe institutionen UEFA op og udfordre den gamle garde. Hun var nærmest skinger i sin offensiv, som var og er velkommen, for der trænger til forandring. Ikke for forandringens skyld, men for det legitime og nutidssvarende, at ligestilling også her er udfordret.
Lad mig lige dvæle ved nogle tal:
Der er 20 personer i UEFA's eksekutivkomite - kun én af dem er kvinde, og hun er kvotet ind, hvilket vil sige, at det på forhånd er en decideret “kvindepost”.
UEFA har 55 medlemslande - kun tre af dem har kvindelige præsidenter (Norge er blandt dem).
UEFA har 33 organer, komiteer og ekspertpaneler - 82 af de i alt 585 positioner er besat af kvinder, og de 18 er inden for kvindefodbolden.
126 toppositioner - præsident, vicepræsidenter, kasserer, afdelingsledere og andre ledere har blot 12 kvinder.
Men disse facts prellede altså af på kongressen, da der skulle vælges 7 af 11 emner til det styrende organ. Og her blev Lise Klaveness klart fravalgt.
Hun har råbt op i forbindelse med VM-slutrunden i Qatar og ved FIFA-kongressen tidligere i år i Rwanda. Om menneskerettigheder, ligestilling og mere åbenhed i UEFA. Hun udfordrede det bestående.
Hendes lydniveau og “frembrusen” har måske haft for meget selvcentreret fokus i en verden som ellers er kendt - eller berygtet - for at pleje egoet. Det er attraktivt at være i eksekutivkomiteen, for her træffes alle fodboldens store beslutninger. Det er et betydende organ, også politisk, og det er et velbetalt job at sidde netop der. Derfor så eftertragtet.
Møller greb det anderledes an
Jesper Møller har som DBU's formand kæmpet for sin plads - et genvalg. Men han har gjort det på en helt anden måde end sin norske kollega. Han har gjort det på Jesper Møller-måden. Ikke offentlig synlig, med ryggen til pressen og formentlig med en særlig evne indenfor lobbyisme.
I bund og grund ved vi ikke, hvad der sker bag de tykke mure med en dansker ved bordet. Men han må have gjort sit job godt, Jesper Møller. Både i komiteen og på gangene. Hans markante stemmetal fortæller meget.
Det blev et resultat, som er godt for dansk fodbold, selvom det sjældent er tydeligt, hvad vi får ud af det. Men at være repræsenteret i “toppen af poppen” giver en vis pondus.
Norden er en særlig institution i den internationale fodboldverden. Ikke mindst på grund af et sædvanligt sammenhold. Det viste sig - men kiksede desværre - i kampen om EM for kvinder 2025. I stedet bliver Schweiz vært, Schweiz der også huser UEFA.
Men samhørigheden var væk, da det gjaldt valgkampen til eksekutivkomiteen. Norske Klaveness ville have fælles fodslag, men det syntes danske Møller åbenbart ikke om. Her taler vi om en kamp for individuel vinding - for begge.
UEFA fortsætter altså i sædvanlig udgave. Også blandt de øvrige poster. Her var der genvalgt til Ukraines Andrii Pavelko, der i efteråret blev anholdt og fængslet for korruption i sit hjermland, og kun er på fri fod mod kaution.
- Fodbold er for alle, sagde den genvalgte UEFA-præsident, Aleksander Ceferin, i sin åbningstale.
Der var dog ikke plads til en kvinde mere. Måske fordi hun var for offentlig i sin fremfærd og attitude. Hendes argumenter var tydelige og rigtige. Men rigtig UEFA-meget foregår ved bordet, hvor mændene igen har sat sig, som om intet var hændt.