Den nye realisme i Lyngby

Lyngby har længe dyrket myten om klubbens tekniske, offensive fodbold til det ulidelige, men en ny form for realisme kan være redningen for klubben.

Efter halvdelen af denne sæson havde Lyngby ikke vundet en eneste kamp og var 16 (!) point under nedrykningsstregen. Hvis den kommende rundes resultater flasker sig, ligger De Kongeblå over samme nedrykningsstreg. OB-AaB 1-0. FCM-Horsens 1-0. Silkeborg-Lyngby 0-1. Ja, så har vi det nærmest uvirkelige scenarie.

Lige nu snakker alle om AaB, og det forst√•r jeg godt. For nordjyderne har gang i en historisk redningsaktion. Jeg er bare n√łdt til at konstatere, at det er endnu mere bem√¶rkelsesv√¶rdigt, at det er inden for Lyngbys r√¶kkevidde at undg√• nedrykning. Lyngbys fremmarch har forst√•elig nok v√¶ret en smule overset, fordi klubben reelt selv havde givet op. For mens AaB oprustede i vintertransfervinduet, ja, s√• solgte Lyngby en r√¶kke af deres profiler, fordi det var vigtigere at holde styr p√• √łkonomien end at jagte en utopisk dr√łm om overlevelse.

Adam S√łrensen blev solgt til Bod√ł, Kasper J√łrgensen til AaB, Magnus Westergaard til Viborg og Emil Nielsen til USA. Ingen af de n√¶vnte er superstjerner, men de var immerv√¶k stamspillere.

Jamen, hvad er der dog sket?

Jeg var faktisk p√• stadion, da Lyngby i s√¶sonens 17. kamp tog sin f√łrste sejr. Det foregik p√• udebane mod Silkeborg og blev selvf√łlgelig fejret beh√łrigt. I Silkeborg gr√¶mmede man sig, men det var fordi nederlaget var et tabt skridt p√• vejen mod mesterskabsspillet.

Ingen havde i deres vildeste fantasi forestillet sig, at man et halvt år senere igen skulle tage mod Lyngby. I en decideret bundgyser.

Jamen, hvad er der dog sket? Jeg tror, vi skal små to år tilbage i tiden for at finde den væsentligste forklaring. Her var Lyngby igen-igen rykket ud af Superligaen, men i stedet for igen-igen at rekruttere en træner fra egne rækker, så satsede man for en gangs skyld på en mand uden tilknytning til klubben. Nemlig islandske Freyr Alexandersson. Ham kender jeg faktisk godt, for i 2018 interviewede jeg ham fra scenen i forbindelse med et stort trænerseminar i Kolding.

Da var han assistent for det islandske A-landshold, men p√• selve seminaret blev han ‚Äď lad mig bare indr√łmme det ‚Äď overskygget af den engelske landstr√¶ner Gareth Southgates tilstedev√¶relse.

Tiltro til islandsk arbejdsindsats

Jeg tror, det har v√¶ret godt for Lyngby at f√• en udefra til at se p√• klubben med friske √łjne. Uden Freyr Alexandersson er det i hvert fald stensikkert, at Lyngby ikke havde haft fire isl√¶ndinge i deres trup. Mon ikke, det har v√¶ret befordrende for Lyngby med nogle typer, som s√¶tter h√•rdt arbejde h√łjere end h√¶lafleveringer og som ikke romantiserer Lyngby mere end godt er.

√Āfram, Lyngby, havde jeg n√¶r skrevet

Morten Bruun

Hvor om alting var, s√• rykkede Freyr Alexandersson Lyngby tilbage i Superligaen med det samme. Men m√łdet med den bedste r√¶kke blev som allerede beskrevet temmelig brutalt. Det virkede oplagt at g√łre, som AaB og FC Midtjylland for eksempel har gjort to gange i denne s√¶son; nemlig at fyre tr√¶neren. Men det gjorde Lyngby ikke. De beholdt Alexandersson, som har sammensat et kampst√¶rkt kollektiv af de sk√¶bner, han fik stillet til sin r√•dighed. Lyngby har spillet 11 t√¶tte kampe i for√•ret og har ikke v√¶ret overmatchet en eneste gang. Faktisk vil jeg mene, at de har f√•et f√¶rre point end de burde.

I modsætning til tidligere sæsoner har Lyngby ikke spillet sprudlende offensiv fodbold. Det er således det mindst scorende hold i Superligaen. Men til gengæld har de spillet realistisk. Så blæse være med myten om Lyngby. 1983 og 1992 er jo alligevel en svunden tid. Dengang blev Lyngby mestre og spillede overdådig fodbold. Men igen: Hvad skulle det hjælpe i 2023, når spillerne ikke længere er de dygtigste?

Tilskuerne elsker realismen

Lyngby har vundet fem kampe i sæsonen, og i de fire af dem har modstanderen haft bolden langt mest.

Det mest interessante ved Lyngbys genopst√•en er, at tilskuerne elsker den nye realisme. For hvor Lyngby Stadion i min aktive tid var det mest atmosf√¶reforladte i hele ligaen, har stemningen √¶ndret sig markant. S√łndag mod FC Midtjylland m√łdte hele 7.438 tilskuere frem, og set over hele s√¶sonen har det permanente bundhold Lyngby haft flere tilskuere p√• hjemmebane end Horsens, Silkeborg og FC Nordsj√¶lland, ligesom man er uhyre t√¶t ved at have samlet lige s√• mange som de jyske succeshold Viborg FF og Randers FC. Det er jo til at tage og f√łle p√•. Og ganske nyt.

Jeg n√¶rer ingen s√¶rskilt k√¶rlighed til Lyngby, og jeg h√•ber selvsagt ikke, at De Kongebl√• gentager sejren over min klub, Silkeborg, p√• s√łndag. Men jeg kan godt anerkende en stor pr√¶station, n√•r jeg ser den. Og det g√łr jeg i tilf√¶ldet Lyngby.

Freyr, du skal vide, at det er forbandet godt gået af dig og dit afskrevne hold.

√Āfram, Lyngby, havde jeg n√¶r skrevet.