'AC' uheldig i Barca-nedtur
Det kunne være endt endnu værre for Barcelona, der undervejs var presset i bund.
FC Barcelona indkasserede tirsdag aften et noget overraskende nederlag i LaLiga.
PÃ¥ udebane mod bundholdet Real Valladolid blev storklubben overrumplet og tabte helt fortjent med 1-3.
Andreas Christensen fik en skurkerolle, da han efter få minutter på mærkværdig vis lavede selvmål ved at heade bolden i eget net. Det kom udeholdet sig aldrig rigtig over.
Undervejs i kampen var hjemmeholdet flere gange tæt på at bringe sig foran med 4-0, men i stedet reducerede Lewandowski kort før slutfløjt.
Resultatet betyder ikke noget i praksis for Barcelona, der allerede har sikret sig mesterskabet.
Men de tre point er helt afgørende for Valladolid, der med sejren spiller sig op på 17. pladsen i tabellen.
Det betyder, at bundholdet nu er tre point på den rigtige side af nedrykningsstregen.
Resultatet er skidt nyt for Espanyol og Martin Braithwaite, der nu har fire point op til overlevelse i den bedste spanske fodboldrække.