Fodbold

Alt handlede om den fraværende Vinicius i Real-sejr 

Real Madrids nummer tyve blev hyldet, efter han blev udsat for racistiske tilråb i søndagens kamp mod Valencia.

Real Madrids spillere og fans sendte et flot signal afsted onsdag aften, da de mødte Rayo Vallecano.

For da de hvidklædte trådte ind på banen foran hjemmebanepublikummet på Bernebeu, var de sædvanlige rygnumre og navne byttet ud med Vinicius Jr.'s efternavn og notoriske rygnummer-tyve.

Ved den ene endetribune var der et stort baner, der bedst kan oversættes til "Vinicius, vi er allesammen bag dig".

Og i det tyvende minut rejste stadion sig op og klappede støttende til Vinicius alt i mens at spillet på banen fortsatte. Real Madrig vil ikke tolerere racisme.

"Stærk måde at markere det på"

TV 2 Sports fodboldekspert Mads Junker mener, at Real Madrid gør det eneste rigtige ved at markere deres afstandstagen til racisme.

- Jeg synes, det var en stærk måde at markere det på. Nogen, vil synes det er for meget, at de går ind i Vinicius-trøjer – for han har ikke brækket benet eller noget. Men så har man ikke forstået, hvad der er man prøver at flytte nogle grænser for.

- Man prøver at flytte, ikke kun på fodboldbanen, men også på det spanske samfund, forståelsen for, hvad der er tilladt, normalt og okay i 2023. Og det er altså ikke at gå rundt og kalde folk for aber, siger eksperten.

Real Madrid 2-1 Rayo Vallecano. Video: TV 2 Sport

Vinicus Jr. blev udsat for abelyde og andre racistiske tilråb i Real Madrids kamp mod Valencia. Læs mere om det her.

På trods af Vinicus Jr.'s fravær onsdag aften, vandt Real Madrid 2-1 over Rayo Vallecano.

Real Madrid vs. Rayo Vallecano
2-1
Ft
  1. 31' MålKarim BenzemaAssist: Federico Valverde
  2. 84' MålRaul de TomasAssist: Pep Chavarria
  3. 89' MålRodrygoAssist: Daniel Ceballos