Vinicius' røde kort annulleret – misser alligevel kamp
Real Madrid-træner Carlo Ancelotti har ikke udtaget Vinicius Junior til kampen mod Rayo Vallecano.
Real Madrid må klare sig uden Vinicius Junior i onsdagens kamp mod Rayo Vallecano.
Det sker på trods af, at hans røde kort, som han fik i kampen Valencia søndag aften, ellers er blevet annulleret.
Det skriver AS.
Men brasilianeren har pådraget sig en knæskade efter søndagens kamp mod Valencia og er derfor ikke en del af Real Madrids trup.
Det skriver det velansete medie The Athletic og spanske Marca.
Får en pause
Det kammede over for Real Madrid-spilleren i overtiden, da han ramte Hugo Duro i ansigtet med et slag, som resulterede i en udvisning.
Men ifølge spanske medier blev dommeren ikke præsenteret for de rigtige VAR-billeder, og derfor blev besluningen taget på et forkert grundlag. Dette har betydet, at det spanske turneringsudvalg har trukket karantænen tiltage.
Vinicius var heller ikke en del af Real Madrids træning tirsdag. I den sammenhæng fortalte Ancelotti på et pressemøde, at Vinicius døjede med knæproblemer, mens de afventede, om det røde kort ville blive trukket tilbage.
Vinicius blev i løbet af kampen udsat for racisme fra hjemmeholdets fans, som fik kampen afbrudt i ni minutter.
Det er langtfra første gang, Vinicius Junior bliver udsat for racisme i denne sæson. Modstanderholdenes chikanerende adfærd har flere gange fået ham til at råbe LaLiga-ledelsen op.
Xavi er uforstående
I Barcelona-lejren tager Xavi afstand fra de racistiske optrin, men han har samtidig svært ved at forstå, hvorfor Vinícius’ røde kort er trukket tilbage.
- Jeg ved ikke, om det er fair. Racisme skal fordømmes, men det er noget andet, hvad spillerne gør på banen. Der var en aggression, og derfor kommer det bag på mig, at de trækker det røde kort tilbage, siger Xavi på et pressemøde tirsdag ifølge AS.
Real Madrid møder Rayo Vallecano i LaLiga i en kamp, du kan følge på TV 2 Sport X og Play fra klokken 19:30.