Fodbold

Klub forlanger svar – er bolden inde her?

Atlético Madrids anden scoring mod Espanyol måtte sættes under lup i VAR-vognen.

Espanyol leverede et vanvittigt comeback og vendte 0-3 til 3-3 mod Atlético Madrid.

Men måske burde Espanyol 'blot' have haft brug for to mål og ikke tre for at komme tilbage i kampen.

Det mener Espanyol-træner Luis Garcia, som stiller spørgsmålstegn ved, om gæsternes 2-0-scoring var inde.

- Klubben har officielt spurgt efter et billede, hvor man kan se klart og tydeligt, at bolden er inde. For på det eneste billede, de har fra siden, dækker Pacheco (Espanyols målmand, red.) bolden, så du ikke kan se den, og det andet billede er fra et Spidercam (kamera skråt over banen, red.) og afhænger af perspektivet, siger Luis Garcia til klubbens hjemmeside.

Espanyol vs. Atletico Madrid
3-3
FT
  1. 21' MålSaul NiguezAssist: Mario Hermoso
  2. 44' MålAntoine Griezmann
  3. 46' MålYannick Carrasco
  4. 64' MålCésar MontesAssist: Aleix Vidal
  5. 76' MålJoseluStraffespark
  6. 79' MålVinicius de Souza CostaAssist: Aleix Vidal

Målet til 2-0 faldt i første halvlegs sidste minut, hvor hjemmeholdets målmand Fernando Pacheco umiddelbart leverede en mindre mirakelredning på Antoine Griezmanns afslutning.

Pacheco kastede sig tilbage i målet og slog bolden væk lige omkring målstregen.

Men kampens dommer Mario Melero López dømte mål, efter at VAR-billederne var blevet set igennem.

VAR afgør, om bolden er inde

I spansk fodbold er det nemlig VAR og ikke mållinjeteknologi, som skal bruges til at vurdere, om bolden er inde.

- VAR er et rigtig godt redskab, men normalt advarer de dommerne, når sitiationen er klar og tydelig, og det var den ikke ud fra de billeder, vi har. Jeg håber, at de vil sende et billede til klubben, hvor det er tydeligt, at den er inde, siger Luis Garcia.

Resultaterne er særdeles vigtige for Espanyol for tiden, da klubben kæmper en brav kamp for at blive i LaLiga. Martin Braithwaites klub ligger andensidst med tre point op til nedrykningsstregen med to kampe igen.

Der skulle et VAR-tjek til for at konstatere, at Atlético Madrid kom foran 2-0 på udebane mod Espanyol. Video: TV 2 Sport

Dommerekspert uenig

Ifølge den tidligere LaLiga-dommer Pérez Burrull, som det spanske sportsmedie Marca gør brug af, så var det den rigtige beslutning, som blev truffet omkring scoringen.

- Når vi ser billedet, som teknologien tilbyder os, er vi nødt til at tage målet for givet. Du kan se den komplette linje og målmanden er inde i målet, da han forsøger at redde bolden, siger Pérez Burrull til Marca.

Martin Braithwaite fik de sidste 12 minutter af 3-3-opgøret, som han ellers var meldt tvivlsom til på grund af en skade.

LaLiga

LaLiga
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
13728456918+5188
23724587435+3977
33723776831+3776
43720894934+1568
537196125738+1963
637178124540+559