Guardiola er bekymret over racisme i Spanien

Pep Guardiola mener, at man i Spanien burde lade sig inspirere af de strikse racisme-regler, der er i England og Premier League.

Det nok største samtaleemne i international fodbold den seneste uge har været sagen om racisme mod Vinicius Junior.

Situationen i Valencia-kampen i sidste weekend er dog langt fra enestående i spansk fodbold, der kæmper meget med racisme.

I engelsk fodbold har det også været et tema. Her har man de seneste år foretaget en række tiltag for at bekæmpe racismen, og derfor erkender den spanske Manchester City træner Pep Guardiola også, at man i England er foran.

Faktisk mener han, at spansk fodbold burde tage ved lære af, hvordan man har tacklet problemet i Premier League.

- Det burde de. Her (i England, red.) er de se så strikse med at bekæmpe racisme. De ved, hvad de skal gøre, fortæller Guardiola i et interview med The Guardian.

Skal blive bedre i Spanien

Her stadfæster han også, at problemet for ham er, at der er racisme overalt. Ikke kun på grund af køn, men også grundet hudfarve.

- Vi er nødt til at acceptere mangfoldigheden som mennesker, men lige nu er vi langt fra det. Forhåbentlig kan vi blive bedre i Spanien, men jeg er ikke optimistisk.

Afsluttende fortæller Manchester City-træneren, at der er mange sorte mennesker, der lige nu træder frem for at forsvare noget, de reelt slet ikke burde forsvare.

Chefen for LaLiga, Javier Tebas, fortalte torsdag, at forbundet med mere magt kan sætte en stopper for racismen i spansk fodbold på måneder.