Atlético-profil blev båret fra banen – nu er dommen faldet

Den franske midtbanespiller står foran en lang pause.

Skidt er blevet til værre for Atlético Madrid.

Først tabte den spanske hovedstadsklub lørdag eftermiddag med 0-3 til Valencia i LaLiga.

Søndag har en af klubbens store profiler fået en nedslående melding. Thomas Lemar har revet sin akillessenen over og står nu foran en længere skadespause.

Det oplyser storklubben på sin hjemmeside. Her fremgår det også, at der venter en operation for franskmanden, inden han kan begynde sit genoptræningsforløb.

Solouheld

Den kedelige melding kommer efter, at Lemar, i lørdagens kamp mod Valencia i slutningen af første halvleg, måtte lade sig fragte fra banen på en båre.

Franskmanden trådte skævt ned, da han skulle heade til bolden efter et hjørnespark, og med det samme tog midtbanespilleren armen op og gjorde det tydeligt, at der var noget galt.

Læger kom hurtigt ind på banen, og efter en del minutters behandling blev Lemar sendt væk på en båre.

27-årige Thomas Lemar har været i Atlético siden 2018, og han er indtil videre noteret for 177 kampe med 10 mål til følge for hovedstadsklubben.

Atlético har i øvrigt fået en blandet start på sæsonen.

LaLiga

LaLiga
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
17610188+1019
27601136+718
37520188+1017
47421136+714
573311310+312
6732279-211