- Han virker helt ufærdig, siger Morten Bruun

Fran Vieites kom på banen, da Real Betis allerede var i store problemer.

Real Betis jagtede miraklet mod FC Barcelona.

For nede med 0-2 ude mod det spanske mesterhold skulle Betis hive noget ekstraordinært frem i et opgør, hvor de hvid- og grønstribede var presset helt i bund.

Men på et i forvejen skadesplaget hold, hvor førstemålmand Claudio Bravo er ukampdygtig, hjalp det intet, at andetvalget Rui Silva blev skadet og måtte lade sig udskifte. For ind kom 24-årige Fran Vieites til en debut på udebane mod FC Barcelona. En svær opgave, der skulle vise sig at blive en stor mundfuld for tredjemålmanden.

Barcelona vs. Real Betis
5-0
Ft
  1. 25' MålJoao FélixAssist: Oriol Romeu
  2. 32' MålRobert LewandowskiAssist: Andreas Christensen
  3. 62' MålFerran Torres
  4. 66' MålRaphinhaAssist: Robert Lewandowski
  5. 81' MålJoao CanceloAssist: Robert Lewandowski

Fran Vieites så ikke helt godt ud, da Ferran Torres sendte bolden i kassen til 3-0 direkte på et frispark langt udefra. Det snedige spark rundt om muren snød den unge målmand.

- Det virker til, at det kommer bag på Vieites, at Ferran Torres sparker. Han kommer i hvert fald sent af sted efter bolden. Eller ser den sent, sagde fodboldekspert Morten Bruun i kommenteringen.

Ferran Torres scorer direkte på frispark. Han skyder den kort om muren, og Vieites i Betis-målet ser den sent. Video: TV 2 Sport

Få minutter senere gjorde Raphinha det til 4-0. Brasilianeren bankede kuglen forbi Vieites med et langskud, og da scoringen blev vist i langsom gengivelse, udbrød Morten Bruun:

- Han står jo helt forkert i målet, den stakkels Vieites. Han står alt for langt ovre ved den højre målstolpe, og så har han selvfølgelig ingen chance for at nå ud til den der. Han virker helt ufærdig.

- Man skal vide, hvor målet står, hvis man skal blive en god målmand.

Brasilianeren banker den ind fra distancen få minutter efter sin indskiftning. Video: TV 2 Sport

I det 81. minut lukkede João Cancelo ballet med en scoring, der røg ind efter en fornem finte og skudafvikling.

- Jeg har en fornemmelse af, at hvis den kommer inden for rammen, går den ind. Men der er kun én slags mål, og det er dem, der tæller, lød det fra Morten Bruun.

FC Barcelona-spilleren kommer på tavlen med en scoring, der går i mål efter en fornem aktion. Video: TV 2 Sport

I Vieites' forsvar skal det siges, at han ikke fik meget hjælp fra holdkammeraterne foran. Et veloplagt FC Barcelona-mandskab havde styr på tingene, og hjemmeholdet fandt ofte pladsen mellem Betis' kæder.

Det er endnu ikke klart, hvor slem skaden er hos Rui Silva, men Vieites og holdkammeraterne får mulighed for at rejse sig, når modstanderen hedder Rangers i Europa League torsdag.

I LaLiga rykker FC Barcelona op på førstepladsen inden søndagens kampe, mens Real Betis ligger nummer ni.

LaLiga

LaLiga
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
17610188+1019
27601136+718
37520188+1017
47421136+714
573311310+312
6732279-211