Brutale krav presser Barcelona, siger Xavi

Xavi har selv været med til at give Barcelonas fans store drømme.

Fra 2006 til 2015 vandt FC Barcelona Champions League fire gange med gigantiske stjerner som Xavi, Andrés Iniesta og Lionel Messi på holdet.

Siden har klubben gennemgået et generationsskifte og været under et økonomisk pres, som de færreste topklubber kan måle sig med.

Derfor er de sportslige resultater falmet. I hvert fald i Europa. Tirsdag indleder klubben en ny rejse mod europæisk storhed i Champions League.

Men presset fra den ikke så fjerne æra ligger som et åg over holdet, mener klubbens træner, Xavi, som altså selv var med til at bade i triumfer.

- Der er kæmpe krav til os. Barren er så høj, fordi det her er Barcelona.

- Vi kan godt lide udfordringer, men kravene er så høje, at det er brutalt. Det er konsekvensen af at efterfølge så fremragende en æra, som er den bedste i klubbens historie, siger Xavi ifølge AFP.

Nyindkøb fremhæver flere profiler

Den første modstander i Champions League er Royal Antwerp fra Belgien.

Barcelona vs. Antwerpen
5-0
Ft
  1. 11' MålJoao FélixAssist: Ilkay Gündogan
  2. 19' MålRobert LewandowskiAssist: Joao Félix
  3. 22' MålJelle BatailleSelvmål
  4. 54' MålGavi
  5. 66' MålJoao FélixAssist: Raphinha

Oriol Romeu er en af de splinternye spillere i truppen, og han mener, at Barcelona har flere profiler, der kan gå i fodsporene på de spillere, der bar klubben til europæiske trofæer.

- Jeg ser Frenkie de Jong som en af de bedste midtbanespillere i Europa. Det, at han er klar og spiller som en dirigent, er virkelig godt for Barcelona, siger han ifølge det spanske medie Sport.

- Gavi er en spiller, som læser spillet virkelig godt, og i omklædningsrummet er han en fornøjelse. João Cancelo tilpasser sig den slags fodbold og det niveau, vi har brug for at være på, og João Félix er en spiller med et ekstraordinært niveau, siger Oriol Romeu.

Barcelona har fået en god indledning på La Liga-sæsonen. Klubben har vundet fire kampe og spillet en uafgjort. Real Madrid har gjort rent bord og fører ligaen.