Roma rundbarberede modstander: - Vi ville sende et budskab
AS Romas første sejr i sæsonen var uheldigvis for Empoli lige til historiebøgerne.
Det skulle tage AS Roma knap en måned at vinde sæsonens første kamp. Men romerne kom så også på sejrstavlen med et brag.
Søndag aften vandt de hele 7-0 over Empoli. Det var første gang siden november 2006, at Roma scorede syv mål i en Serie A-kamp.
Jeg har ondt af Empoli, men det er fodbold
Jose Mourinho, AS Roma-træner
For gæsterne derimod var det første gang nogensinde, at de indkasserede flere end fem mål i en Serie A-kamp, oplyser Opta Sports.
- Vi havde i den grad brug for at sende et budskab, ændre noget, og hver og en forsøger at ofre sig ved at give noget ekstra. Det gjorde vi i aften, siger Roma-stjerne Paulo Dybala ifølge Football-Italia til DAZN.
Mourinho har ondt af Empoli
Roma-træner Jose Mourinho er selvsagt glad for sæsonens første sejr, men mener ikke, at hans spilleres præstation burde have kastet en 7-0-sejr af sig.
- Det var en god præstation, men det var ikke en 7-0-præstation. Vi spillede til at vinde og vinde komfortabelt, siger Mourinho ifølge Football-Italia.
- Jeg har ondt af Empoli, men det er fodbold, og nogle gange sker 7-0. Jeg så stadig nogle ting fra holdet, som jeg ikke brød mig om, og vi vil evaluere det mere i dybden med min stab senere.
Sejren sendte Roma over nedrykningsstregen. I skrivende stund befinder holdet sig pĂĄ 12.-pladsen i Serie A.
Pointløse Empoli ligger sidst.