Boca rækker ud efter rekorden

16x9

Boca Juniors er klar til finalen i Copa Libertado-res i Sydamerika

Boca Juniors er for 10. gang i klubbens historie klar til at spille finale i Copa Libertadores, turneringen om det sydamerikanske fodboldmesterskab for klubhold.

Den argentinske klub, der har Juan Roman Riquelme som det store stjernenavn, spillede natten til fredag dansk tid 0-0 ude mod Universidad de Chile i returopgøret i semifinalen.

Eftersom Boca Juniors vandt den første kamp 2-0 på hjemmebane, rækker det til at nå finalen mod brasilianske Corinthinans.

Jagter rekorden
Hvis Boca Juniors vinder sin syvende Copa Libertadores-titel, tangerer klubben rekorden for antal titler, som landsmændene fra Independiente i øjeblikket sidder alene på.

Independiente vandt sin seneste Copa-titel i 1984, mens Boca Juniors siden 2000 har hentet fire af klubbens foreløbig seks titler.

Boca Juniors vandt senest Copa Libertadores i 2007.

Finalerne bliver afviklet som dobbeltopgør ude og hjemme.