FCK ansætter ny cheftræner

16x9

Belgisk mestertræner bliver den nye mand på trænerbænken hos FCK

FC København ansætter Ariel Jacobs som ny cheftræner på en toårig kontrakt, oplyser Superliga-klubben.

Han har tidligere været cheftræner i den belgiske storklub Anderlecht. Den 58-årige belgier afløser Carsten V. Jensen, som fortsætter som sportsdirektør.

"Vi har været grundige i vores søgen efter en ny cheftræner, og Ariël Jacobs har den profil som vi har søgt," siger FCK's administrerende direktør Anders Hørsholt.

"Han kommer til F.C. København med en værdifuld erfaring og viden fra mange år i belgisk og international fodbold, hvor han har leveret flotte resultater i en stærk belgisk liga."

Sidste år blev FC København nummer to i Superligaen.