Magnussen blev most: Jeg valgte risikabel bane

Kevin Magnussen ærgrer sig over sit gennemløb ved Malaysias Grand Prix, hvor han udgik efter 18 omgange som følge af en kollision i starten.

23-årige Kevin Magnussen havde forhåbninger om en top 10-placering med søndagens grandprix i Malaysia.

Sådan gik det ikke. Magnussen kolliderede i løbets allerførste sving med Daniil Kvyat og Esteban Gutierrez og beskadigede bilen i en sådan grad, at han efter 18 omgange måtte udgå.

- Jeg blev most både fra den ene ende og fra den anden. Det var uheldigt. Det var ærgerligt, når vi havde kvalificeret os i den gode ende, men sådan er det en gang i mellem, siger Kevin Magnussen efter grandprixet til TV 3 Plus.

Danskerens Renault-racer blev ramt både på forvingen, men også i bagenden. Magnussen kørte i pit efter en enkelt omgang, men heller ikke dette kunne redde den medtagede bil.

- Bilen bliver beskadiget, sÃ¥ vi mister downforce. Men desværre røg kølingen til bremserne ogsÃ¥, og sÃ¥ var der ikke andet at gøre end at køre i pit, siger Magnussen, der altsÃ¥ fik tilbagelagt 18 omgange, inden det var game over pÃ¥ Sepang-banen.

- Jeg sidder altid og analyserer første sving og ser tidligere løb gennem tide for at se, hvilken linje, der er bedst. I dag på denne bane valgte jeg indersiden, selvom det er risikofyldt, da folk ikke altid kan se dig på grund af svinget. Det var, hvad der skete i dag, så det var uheldigt, siger den danske racerkører.

Uheldet skyldtes ifølge Magnussen, at kørerne reagerede pÃ¥ en fejl af Nico Rosberg, der fra andenposition tog sig en snurretur.

- Der er jeg allerede på indersiden, og så ryger jeg ind i Gutierrez. Det er bare uheldigt, siger Magnussen.

Red Bulls Daniel Ricciardo vandt Malaysias Grand Prix.

Næste weekend får Magnussen mulighed for at revancere sit dårlige løb, når Formel 1-cirkusset rykker til Japan og Suzuka-banen.