Formel 1

McLaren sendte fødselsdagshilsen til Magnussen: Nu får de høvl på Twitter

Kevin Magnussens tidligere arbejdsgiver McLaren har modtaget en del kritik, efter de har ønsket danskeren tillykke med fødselsdagen.

Kevin Magnussen fylder i dag 24 år.

En dag som samtidig markerer årsdagens for hans fyring hos hans tidligere hold McLaren.

Sidste år fik den danske Formel 1-kører nemlig en fyreseddel hos sin tidligere arbejdsgiver, efter at have brugt et år på sidelinjen i motorsportens fineste klasse.

Onsdag forsøgte McLaren så på fredelig vis at begrave gammelt nag og ønske den nuværende Renault-kører tillykke med fødselsdagen.

- Tillykke til McLarens ven og tidligere kører, Kevin Magnussen. Tillykke med fødselsdagen, skrev Formel 1-mandskabet på Twitter tidligere i dag.

Men den søde hilsen har bragt flere sind i kog på Twitter.

- Wow. Mærkeligt. Smagløst.

- I fyrede ham på hans seneste fødselsdag!!!!

- Så er det et eller to år siden, at I formelt fyrede Kevin Magnussen?

- Jeg ved ikke hvad jeg skal sige… I fyrede ham for præcis et år siden, på hans fødselsdag.

Hos Kevin Magnussens nuværende arbejdsgiver har man også fundet tid til, at ønske danskeren tillykke med fødselsdagen. 

Men også her bliver McLarens ’gave’ fra sidste år trukket frem.

- Håber I har skaffet ham en bedre gave end andre hold (McLaren, red.) gav ham sidste år. På hans fødselsdag.

Hvor meget Kevin Magnussen få mulighed for at fejre sin fødseldag er tvivlsomt.

Allerede på fredag begynder træningen forud for Japans Grand Prix, hvor danskeren både skal jagte resultater og en ny kontrakt med Renault.