Formel 1

Et sandt fartmonster: Sådan fungerer Kevin Magnussens nye racer

Kevin Magnussen og resten af Formel 1-feltet har fået nye biler, der blandt andet kan køre meget hurtigere gennem sving. Scanpix/Haas F1/TV 2

Hvad er nyt i årets Formel 1-racere? Se forskellene og find ud af, hvad det kommer til at betyde for den kommende sæson.

Grimme biler, for få regulære overhalinger, kedelig motorlyd. Der er altid mange kritikpunkter fra Formel 1-fans, der drømmer om de optimale løb med de optimale racerbiler - men sjældent får alle ønsker opfyldt.

Og endnu en gang er det blevet forsøgt at ændre reglementet Formel 1, så man kan komme tættere på utopien. Op til 2017-sæsonen er der nemlig indført væsentlige ændringer på racerne, der vil påvirke kørerne og løbene. Men hvad betyder de ændringer reelt set, og hvordan kommer det til at påvirke? Det vil vi prøve at gøre dig lidt klogere på.

Der er stor forskel i forhold til sidste år. Man kan presse bilerne meget mere, og det er svært at vide, hvor grænsen ligger.

Kevin Magnussen, Formel 1-kører

Vend, drej og gå selv på opdagelse i de mange ændringer i 3D-grafikken her.

Mere fart og downforce

Haas dæk

Kørerne taler ofte om bilens downforce. Det dækker over det tryk, som presser bilen ned mod vejen, og dermed øger grebet i dækkene. Racerne har i år fået bredere dæk, der er mere holdbare, og der er justeret på alle mulige forskellige dele, så bilerne har fået bedre downforce - hvilket især øger hastigheden i svingene markant.

Der tales om, at bilerne vil kunne køre fire-fem, måske endda seks sekunder hurtigere per omgang, og allerede efter førstedagen af årets testkørsler i Barcelona kan man se forbedringer på typisk tre-fire sekunder i forhold til sidste år.

Før i tiden var det meget med at finde et kompromis i kørestilen, fordi dækkene var meget sværere at få til at opføre sig ordentligt over en omgang.

Kevin Magnussen, Formel 1-kører

(Sammenlign den sølvgrå 2016-model og den koksgrå 2017-model herunder)

2016
2017

Nogle af de mest tydelige fysiske ændringer på 2017-modellen er frontvingen og bagvingen. Frontvingen er blevet bredere - fra 165 cm. til 180 cm. Bilens bredde er øget fra 180 cm. til 200 cm., og bagvingen er sænket med 15 cm. Modifikationerne ses tydeligt, og giver som nævnt mere downforce, hvilket i princippet bør give et mere underholdende ræs, men også det er der delte meninger om.

Haas downforce

DRS - kort fortalt

DRS er en forkortelse af Drag Reduction System. I Formel 1 dækker det over bagvingen, som kan 'åbnes op' og dermed modificere bilens aerodynamik, så den kører hurtigere.

DRS-zonen er den del af banen hvor den justerbare bagvinge kan aktiveres, hvis man er indenfor 1 sekund fra den forankørende bil.

Der er nemlig tvivl om, hvorvidt forandringerne vil give flere eller færre overhalinger samlet set. For mens der er bred enighed om, at de ændrigner, der er sket på bilernes mekaniske greb, vil give flere overhalinger i DRS-zonen, mener flere eksperter, at den øgede downforce betyde færre overhalinger.

Den største forskel er, hvordan den kører i højhastighedssvingene. Bilen er meget mere stærk, og der er meget mere greb.

Kevin Magnussen, Formel 1-kører

Øget downforce medfører nemlig også turbulens (ustabil vind) bag bilen, og det gør det svært for bilerne bagved at komme tæt på. Men at den øgede downforce giver mere fart set over en hel omgang, er der ingen tvivl om.

(Se forskellene på profilen af den sølvgrå 2016-racer og den koksgrå 2017-racer herunder)

20162
20172

En ting er selve køreevnerne. En anden ting er, hvordan det lyder, når hestekræfterne slippes løs. Her mente mange, at bilerne var blevet for kedelige at høre på i 2016. Det er derfor blevet forsøgt at gøre lyden mere voldsom igen, men fra de første testkørsler at dømme er det vist ikke meget det har rykket på symaskinelyden fra motorvidunderne. Lyt selv i klippet nedenfor:

En anden vigtig faktor i forhold til de nye racere, er det rent fysiske, der kan blive en meget afgørende faktor for kørerne.

Den øgede fart gør det nemlig hårdere for kørerne, der har skullet lægge ekstra energi i træningsøvelserne i fitnesslokalerne for at styrke underarme, skuldre og nakkemuskler for at håndtere de mange motorkræfter og g-påvirkningerne i sving og under de korte, intense opbremsninger.

Kevins fysik

- Jeg havde forventet, at bilerne var rigtig hurtige. Men jeg havde ikke forventet, at det var så hurtigt. Jeg har aldrig kørt så stærkt før.

Kevin Magnussen, Formel 1-kører.

Til gengæld er kørerne begejstrede for, at det rent faktisk er blevet sværere at køre bilerne, og at man kan køre tættere på topfart i hele løbet i stedet for at være en robot, der blot udfører, hvad revisorerne har beregnet som mest effektivt i forhold til dækslid og brændstofforbrug.

Om det hele så resulterer i et mere seværdigt ræs kan man se, når Formel 1-feltet kører første grand prix i Australien den 26. marts.