Formel 1

Alonso stopper i Formel 1

Fernando Alonso er færdig i Formel 1. Andrej Isakovic / Ritzau Scanpix

Den tidligere spanske Formel 1-verdensmester Fernando Alonso stopper i Formel 1 efter denne sæson.

Efter 17 sæsoner i Formel 1 stopper racerkøreren Fernando Alonso sin karriere i motorsportens kongerække efter denne sæson. Det skriver den 37-årige spaniers hold, McLaren, i en pressemeddelelse tirsdag.

I pressemeddelelsen understreger den tidligere Formel 1-verdensmester, at han har behov for at prøve noget nyt.

- Efter 17 vidunderlige år i denne her fantastiske sport, er det tid til mig at få noget forandring og komme videre. Jeg har nydt hvert et minut af de her fantastiske sæsoner, og jeg kan ikke takke de folk, der har bidraget til at gøre dem alle så specielle, siger han.

Alonso understreger også, at beslutningen om at stoppe i Formel 1 ikke er en, der er blevet taget fra den ene dag til den anden.

- Jeg tog beslutningen for nogle måneder siden, og jeg var sikker på den. Ikke desto mindre vil jeg gerne takke Chase Carey og Liberty Media dybt for deres forsøg på at få mig til at ombestemme mig og til alle de andre, der har taget kontakt til mig, lyder det fra Alonso, der ikke vil afsløre sine planer for fremtiden.

- Lad os se hvad fremtiden bringer. Nye og spændende muligheder er lige rundt om hjørnet. Jeg er i en af de gladeste faser af mit live nogensinde, men jeg er nødt til at tage ud finde nye eventyr.

CEO for McLaren Racing Zak Brown har forståelse for Alonsos valg.

- Vi respekterer hans beslutning, sevlom vi mener, at han er den bedste form i sin karriere. Vi har haft en åben dialog med Fernando og det har betydet, at vi har kunne planlægge i forhold til hans beslutning.

Alonso ligger aktuelt nummer ni i VM-stillingen, hvor han er et point efter danskeren Kevin Magnussen. Der resterer ni grandprixer af spanierens Formel 1-karriere.

Han har vundet VM i 2005 og 2006.

Fernando Alonso fik debut i Formel 1 i 2001 for Minardi og var den tredjeyngste kører nogensinde til at starte et Formel 1-grandprix.

I 2002-sæsonen måtte han nøjes med en rolle som testkører for Renault, inden han i 2003 igen fik et sæde i Formel 1.

Fra 2003 og frem til i dag har han kørt alle sæsoner i Formel 1. Han har vundet 32 grandprixer og været på podiet 97 gange.