Formel 1

To teams kan ikke garantere at blive klar til sæsonens første test

Lance Stroll og Sergio Perez ved SportPesa Racing Points præsentation af 2019-bilen. Cole Burston / Ritzau Scanpix

Det er tvivlsomt, om SportPesa Racing Point og Renault får deres biler på banen mandag. Også Williams kæmper for at blive klar.

Formel 1-teamene er i gang med de sidste forberedelser til sæsonens første test på Circuit de Catalunya i Barcelona i næste uge.

Mandag klokken 09.00 tændes de grønne lamper, men to teamchefer erkender, at det langtfra er sikkert, at de får deres nye biler på banen på førstedagen af testugen.

- Vi vil være til stede, men vi garanterer ikke, at vi vil være på banen mandag. Vores forberedelse er langtfra forbi, har SportPesa Racing Points tekniske chef Andy Green sagt ifølge gpfans.com og planetf1.com.

Onsdag præsenterede SportPesa Racing Point (tidligere Force India) sin 2019-bil, men det var 2018-bilen i et nyt design. Blandt andre Kevin Magnussens Haas-team og Renault har gjort det samme.

Kaffemaskinen vil være tændt

Det franske team kæmper ligesom Racing Point for at blive klar til mandag.

- Jeg kan kun garantere én ting: Vores kørere vil være til stede ved testen i Barcelona mandag morgen. Basen vil være åben og kaffemaskinen tændt, har Renault-chef Cyril Abiteboul udtalt ifølge gpfans.com og planetf1.com.

- Vi ville arbejde i vindtunnelen længst tid muligt. Vi er virkelig på grænsen i forhold til tiden. Måske en anelse for meget.

Renault har efter planen sin såkaldte filming day lørdag, men også den hænger i en tynd tråd. ROKiT Williams har allerede aflyst sin filming day lørdag på grund af tidspres.

- Vi har et meget aggressivt udviklingsprogram. Det er årsagen til, at vi dropper optagelsesdagen for at få mest ud af tiden inden Barcelona, har Claire Williams, Williams' stedfortrædende teamchef, sagt ifølge samme to medier.

Torsdag ankom Haas' 2019-bil til Circuit de Catalunya. Artiklen fortsætter under tweetet.

MercedesRed BullToro Rosso og Alfa Romeo har allerede afholdt shakedowns (PR-testdag som hvert team har to af per sæson, red.) med deres respektive 2019-biler.

Første test på Circuit de Catalunya i Barcelona løber fra 18.-21. februar. Anden test på samme bane er fra 26. februar til 1. marts. Sæsonens første grandprix køres i Australien 17. marts.

Sådan ser F1-bilerne ud i 2019

Rich Energy Haas

Rich Energy Haas' 2019-racer.

Rich Energy Haas VF-19

Haas Rich Energy.

Kørerne i 2019:

  • Kevin Magnussen
  • Romain Grosjean
Foto: Neil Hall / Ritzau Scanpix

Renault

Renaults 2019-racer.

Renault R.S.19

Renault Sport F1 RS19.

Kørerne i 2019:

  • Daniel Ricciardo
  • Nico Hülkenberg
Foto: Daniel Leal-olivas / Ritzau Scanpix

ROKiT Williams

ROKiT Williams viser 2019-modellen frem.

ROKiT Williams FW42

ROKiT Williams viser 2019-modellen frem.

Kørerne i 2019:

  • Robert Kubica
  • George Russell
Foto: ROKiT Williams Racing.

Toro Rosso

Toro Rossos 2019-racer.

Toro Rosso STR14

Toro Rosso afslørede deres nye Honda-drevne STR14.

Kørerne i 2019:

  • Daniil Kvyat
  • Alexander Albon
Foto: Toro Rosso

Alfa Romeo

Alfa Romeo C38

Alfa Romeo C38

Alfa Romeos C38-racer

Kørerne i 2019:

  • Kimi Raikkonen
  • Antonio Giovinazzi
Foto: Alfa Romeo

McLaren

McLarens nye MCL34, som teamet kører med i 2019.

McLaren MCL34

McLarens nye MCL34, som teamet kører med i 2019.

Kørerne i 2019:

  • Carlos Sainz
  • Lando Norris
Foto: McLaren

SportPesa Racing Point

SportPesa Racing Points 2019-racer.

SportPesa Racing Point RP19

SportPesa Racing Points 2019-racer.

Kørerne i 2019:

  • Lance Stroll
  • Sergio Perez
Foto: Mark Blinch / Ritzau Scanpix

Red Bull

Max Verstappen i Red Bulls RB15.

Red Bull RB15

Max Verstappen i Red Bulls RB15.

Kørerne i 2019:

  • Max Verstappen
  • Pierre Gasly
Foto: Red Bull Content Pool

Ferrari

Ferraris bil.

Ferrari

Ferraris bil i 2019.

Kørerne i 2019:

  • Sebastian Vettel
  • Charles Leclerc
Foto: Ferrari

Mercedes

Mercedes præsenterede sin W10-racer 13. februar 2019.

Mercedes W10

Mercedes præsenterede sin W10-racer 13. februar 2019.

Kørerne i 2019:

  • Lewis Hamilton
  • Valtteri Bottas
Foto: Ho / Ritzau Scanpix