Formel 1

Magnussen er kommet stærkere ud til den nye sæson

Kevin Magnussen har ikke ligget på den lade side i vinterpausen. Danskeren har taget markant på i muskelmasse, fortæller han.

Kevin Magnussen er mødt op til den nye Formel 1-sæson i en tungere udgave end tidligere.

Danskeren har taget mærkbart på hen over julepausen, men i modsætning til mange andre, kommer Magnussen ikke til at give and, sovs og kartofler skylden. Magnussen har nemlig selv stået for den øgede vægt, fordi vægtreglerne i Formel 1 er lempet til 2019-sæsonen.

- Vi behøver ikke tænke så meget på vægten mere, og jeg har vist taget næsten tre kilo på i ren muskelmasse. Så jeg er ikke lige så ’lean’ som tidligere. Men nu kan jeg spise op! Det er rigtig dejligt, siger Kevin Magnussen til BT.

I den nye sæson bliver Formel 1-kørerne automatisk noteret for mindst 80 kilogram, når deres og bilens vægt skal regnes ud. Det betyder, at de ikke behøver at presse sig ned i vægt.

For Kevin Magnussens vedkommende har regelændringen givet mulighed for at øge muskelmassen.

- Efter jul og nytår har jeg virkelig skruet op for min træning. Jeg føler mig i ekstremt god form. Jeg er klar til sæsonen, lyder meldingen fra Magnussen til Haas' egen hjemmeside.

Sæsonens første testdage

I denne uge er Kevin Magnussen og resten af Formel 1-feltet samlet i Barcelona, hvor sæsonens første testdage er i fuld gang. Mandag var Romain Grosjean på banen i den nye Haas-racer. Han præsterede at køre den tredjehurtigste tid.

Tirsdag er det Magnussens tur til at komme i bilen for første gang siden 2018-sæsonen.

Mens Haas-teamet var med langt fremme på den første testdag, står det anderledes skidt til for Williams. Holdet er bagud med den nye bil, og derfor kommer Williams tidligst på banen onsdag. Det vil sige, at holdet går glip af mindst 25 procent af testdagene inden sæsonstarten på Albert Park

Den nye sæson begynder for alvor i marts, hvor det første løb køres i Melbourne.

Formel 1-kalenderen

De vigtigste datoer i 2019-sæsonen.

1: Australien

1: Australien

Dato: 17. marts 2019

Bane: Albert Park (Melbourne Grand Prix Circuit)

Vinder i 2019: Valtteri Bottas, Mercedes

Haas' placeringer: Magnussen: Nummer seks - Grosjean: Udgik 

Magnussens bedste placering: Nummer 2 (2014)

Foto: Paul Crock / Ritzau Scanpix

2: Bahrain

2: Bahrain

Dato: 31. marts 2019

Bane: Bahrain International Circuit 

Vinder i 2019: Lewis Hamilton, Mercedes

Haas' placeringer: Magnussen: Nummer 13 - Grosjean: Udgik

Magnussens bedste placering: Nummer 5 (2018)

Foto: Andrej Isakovic / Ritzau Scanpix

3: Kina

3: Kina

Dato: 14. april 2019

Bane: Shanghai International Circuit

Vinder i 2018: Daniel Ricciardo, Red Bull

Magnussens bedste placering: Nummer 8 (2017)

Foto: - / Ritzau Scanpix

4: Aserbajdsjan

4: Aserbajdsjan

Dato: 28. april 2019

Bane: Baku City Circuit

Vinder i 2018: Lewis Hamilton, Mercedes

Magnussens bedste placering: Nummer 7 (2017)

Foto: Kirill Kudryavtsev / Ritzau Scanpix

5: Spanien

5: Spanien

Dato: 12. maj 2019

Bane: Circuit de Barcelona-Catalunya

Vinder i 2018: Lewis Hamilton, Mercedes

Magnussens bedste placering: Nummer 6 (2018)

Foto: Albert Gea / Ritzau Scanpix

6: Monaco

6: Monaco

Dato: 26. maj 2019

Bane: Circuit de Monaco

Vinder i 2018: Daniel Ricciardo, Red Bull 

Magnussens bedste placering: Nummer 10 (2014 og 2017)

Foto: Andrej Isakovic / Ritzau Scanpix

7: Canada

7: Canada

Dato: 9. juni 2019

Bane: Circuit Gilles-Villeneuve 

Vinder i 2018: Sebastian Vettel, Ferrari

Magnussens bedste placering: Nummer 9 (2014)

Foto: Mark Thompson / Ritzau Scanpix

8: Frankrig

8: Frankrig

Dato: 23. juni 2019

Bane: Circuit Paul Ricard

Vinder i 2018: Lewis Hamilton, Mercedes

Magnussens bedste placering: Nummer 6 (2018)

Foto: Boris Horvat / Scanpix Denmark

9: Østrig

9: Østrig

Dato: 30. juni 2019

Bane: Red Bull Ring

Vinder i 2018: Max Verstappen, Red Bull

Magnussens bedste placering: Nummer 5 (2018)

Foto: Lisi Niesner / Ritzau Scanpix

10: England

10: England

Dato: 14. juli 2019

Bane: Silverstone

Vinder i 2018: Sebastian Vettel, Ferrari

Magnussens bedste placering: Nummer 7 (2014)

Foto: Andrej Isakovic / Ritzau Scanpix

11: Tyskland

11: Tyskland

Dato: 28. juli 2019

Bane: Hockenheimring

Vinder i 2018: Lewis Hamilton, Mercedes

Magnussens bedste placering: Nummer 9 (2014)

Foto: Andrej Isakovic / Scanpix Denmark

12: Ungarn

12: Ungarn

Dato: 4. august 2019

Bane: Hungaroring 

Vinder i 2018: Lewis Hamilton, Mercedes

Magnussens bedste placering: Nummer 7 (2018)

Foto: Attila Kisbenedek / Ritzau Scanpix

13: Belgien

13: Belgien

Dato: 1. september 2019

Bane: Spa-Francorchamps 

Vinder i 2018: Sebastian Vettel, Ferrari

Magnussens bedste placering: Nummer 8 (2018)

Foto: Loic Venance / Scanpix Denmark

14: Italien

14: Italien

Dato: 8. september 2019

Bane: Autodromo Nazionale Monza

Vinder i 2018: Lewis Hamilton, Mercedes

Magnussens bedste placering: Nummer 10 (2014)

Foto: Max Rossi / Scanpix Denmark

15: Singapore

15: Singapore

Dato: 22. september 2019

Bane: Marina Bay Street Circuit 

Vinder i 2018: Lewis Hamilton, Mercedes

Magnussens bedste placering: Nummer 10 (2014 og 2016)

Foto: Manan Vatsyayana / Ritzau Scanpix

16: Rusland

16: Rusland

Dato: 29. september 2019

Bane: Sochi Autodrom 

Vinder i 2018: Lewis Hamilton, Mercedes

Magnussens bedste placering: Nummer 5 (2014)

Foto: Andrej Isakovic / Ritzau Scanpix

17: Japan

17: Japan

Dato: 13. oktober 2019

Bane: Suzuka International Racing Course 

Vinder i 2018: Lewis Hamilton, Mercedes

Magnussens bedste placering: Nummer 8 (2017)

Foto: Behrouz Mehri / Ritzau Scanpix

18: Mexico

18: Mexico

Dato: 27. oktober 2019

Bane:  Autodromo Hermanos Rodriguez 

Vinder i 2018: Max Verstappen, Red Bull

Magnussens bedste placering: Nummer 8 (2017)

Foto: Dan Istitene / Ritzau Scanpix

19: USA

19: USA

Dato: 3. november 2019

Bane:  Circuit of the Americas 

Vinder i 2018: Kimi Räikkönen, Ferrari

Magnussens bedste placering: Nummer 8 (2014)

Foto: Charles Coates / Ritzau Scanpix

20: Brasilien

20: Brasilien

Dato: 17. november 2019

Bane:  Autodromo José Carlos Pace

Vinder i 2018: Lewis Hamilton, Mercedes

Magnussens bedste placering: Nummer 9 (2014 og 2018)

Foto: Ricardo Moraes / Ritzau Scanpix

21: Abu Dhabi

21: Abu Dhabi

Dato: 1. december 2019

Bane:  Yas Marina Circuit 

Vinder i 2018: Lewis Hamilton, Mercedes

Magnussens bedste placering: Nummer 10 (2018)

Foto: Ahmed Jadallah / Ritzau Scanpix

Testdage

Testdage

Testdage før sæsonen

  • 18. - 21. februar: Barcelona
  • 26. februar - 1. marts: Barcelona

Testdage midt i sæsonen

  • 2. -  3. april: Bahrain
  • 14. - 15. maj: Barcelona
  • 6. - 7. august: Ungarn

Testdage efter sæsonen

  • 3. - 4. december: Abu Dhabi
Foto: Martin Bureau / Ritzau Scanpix