Formel 1

Ferrari skal kun satse på én kører, siger tidligere chef

Sebastian Vettel og Charles Leclerc er holdkammerater hos Ferrari.

Luca di Montezemolo, der er tidligere formand for Ferrari, mener, at Ferrari vil få problemer, hvis de ikke vælger én førstekører.

Han stod i spidsen for Ferrari, da Michael Schumacher dominerede.

Den 72-årige italienske forrentningsmand Luca di Montezemolo er en af mændene bad tyskerens store triumfer, da han efter eget udsagn sørgede for, at der var en klar rangering mellem de to kørere på holdet.

Og det er blandt andet én af de ting, der ikke har fungeret i denne sæson, vurderer den tidligere chef.

- Jeg synes, at et af Ferraris største problemer har været, at de har skulle håndtere to topkørere i Vettel og Leclerc.

- Jeg har altid kun satset på, at én kører skulle vinde titlen. Den anden har så skulle hjælpe med at skaffe point til konstruktørernes mesterskab og tage point væk fra konkurrenterne.

Sammen med Schumacher var der blandt andet kørere som Eddie Irvine, Rubens Barrichello og Felipe Massa på det italienske mandskab.

Det var ifølge Montezemolo klar over, at de var under Schumacher i hierakiet.

Det burde det nuværende Ferrari-hold også definere også de nuværende kørere på holdet. Og her har han en klar favorit til titlen som førstekører.

- Jeg tænker meget på fremtiden for Ferrari. Leclerc er en virkelig ung og hurtig kører. Han har overrasket alle. Ingen forventede at se ham være så hurtig i sit første år hos teamet.

- Han er meget god, men man skal passe på ham. Han skal udvikle sig, og det skal ikke være for hurtigt. Så Ferrari har et problem der.

Lewis Hamilton har allerede sikret sig mesterskabet, imens Mercedes også har vundet konstrultørernes mesterskab.