Formel 1

Hülkenberg forlader Formel 1

Nico Hülkenberg er fortid i Formel 1 i 2020. Charles Coates / Ritzau Scanpix

Renault-køreren Nico Hülkenberg bliver ikke en del af Formel 1-feltet i 2020, men han udelukker ikke chancen for et comeback.

Efter otte sæsoner med Nico Hülkenberg som en fast del af Formel 1-karavanen er det slut til næste sæson.

Det fortæller han inden Brasiliens grandprix, som altså bliver hans næstsidste af slagsen i Formel 1 for denne gang.

- Jeg går ikke på pension, men næste år er jeg ikke i Formel 1, siger han ifølge blandt andre Spiegel og tilføjer:

- Jeg ved ikke, hvad der vil ske i fremtiden. Jeg har ikke travlt. Jeg ser ikke mig selv som testkører.

32-årige Hülkenberg er snart færdig med sin tredje sæson for franske Renault, som til næste sæson bytter tyskeren ud med Esteban Ocon. Det stod allerede klart i august, da holdet meddelte, at de ikke ville forlænge tyskerens kontrakt.

Holder sig klar

Derfor skulle Hülkenberg finde et andet rat, såfremt han ville blive i Formel 1-feltet, og det er altså ikke lykkedes. Der er dog stadig et enkelt hold, der står tilbage uden en kører, og det er Williams. Det sæde har han dog kategorisk afvist at være interesseret i, og torsdag meldte han officielt ud, at det er sådan, det forholder sig.

Selvom han har afvist at være interesseret i Williams-sædet, er interessen for selve Formel 1 stadig intakt. Han afviser således heller ikke at vende tilbage.

- Jeg elsker denne sport (Formel 1, red.), og jeg holder mig klar og i form, hvis muligheden for et comeback kommer.

Han ved endnu ikke, hvad næste år byder på. Tyskeren har dog prøvet kræfter med andre biler og klasser. Eksempelvis i 2015 vandt han således Le Mans med Porsche.

Nico Hülkenbergs bedste placering i en Formel 1-sæson var sidste år, hvor han endte som nummer syv i VM-stillingen.

Formel 1-kørerne i 2020

  1. Mercedes

    Mercedes har kørerne på plads for 2020.

    På kontrakt i 2020:

    Lewis Hamilton

    Valtteri Bottas

    På kontrakt i 2019:

    Lewis Hamilton

    Valtteri Bottas

  2. Ferrari

    Ferrari har fortsat Vettel og Leclerc på kontrakt i 2020.

    På kontrakt i 2020:

    Sebastian Vettel

    Charles Leclerc

    På kontrakt i 2019:

    Sebastian Vettel

    Charles Leclerc

  3. Red Bull

    Kun Max Verstappen er bekræftet hos Red Bull for 2020.

    På kontrakt i 2020:

    Max Verstappen

    Alexander Albon

    På kontrakt i 2019:

    Max Verstappen

    Alexander Albon

  4. Renault

    Daniel Ricciardo fortsætter hos Renault.

    På kontrakt i 2020:

    Daniel Ricciardo

    Esteban Ocon

    På kontrakt i 2019:

    Daniel Ricciardo

    Nico Hülkenberg

  5. Haas

    Magnussen og Grosjean fortsætter hos Haas.

    På kontrakt i 2020:

    Kevin Magnussen

    Romain Grosjean

    På kontrakt i 2019:

    Kevin Magnussen

    Romain Grosjean

  6. McLaren

    McLaren har samme køreropsætning som i 2020 som i 2019.

    På kontrakt i 2020:

    Carlos Sainz

    Lando Norris

    På kontrakt i 2019:

    Carlos Sainz

    Lando Norris

  7. Racing Point

    Racing Point har fortsat Stroll og Perez på kontrakt i 2020.

    På kontrakt i 2020:

    Sergio Perez

    Lance Stroll 

    På kontrakt i 2019:

    Sergio Perez

    Lance Stroll 

  8. Alfa Romeo

    Kimi Raikkonen er den eneste kører, der er bekræftet hos Alfa Romeo.

    På kontrakt i 2020:

    Kimi Raikkonen

    Antonio Giovinazzi

    På kontrakt i 2019:

    Kimi Raikkonen

    Antonio Giovinazzi

  9. Toro Rosso

    Ingen kørere er bekræftet hos Toro Rosso endnu.

    På kontrakt i 2020:

    Pierre Gasly

    Daniil Kvyat

    På kontrakt i 2019:

    Daniil Kvyat

    Pierre Gasly

     

  10. Williams

    Robert Kubica stopper hos Williams, mens George Russell fortsætter.

    På kontrakt i 2020:

    George Russell

    Nicholas Latifi

    På kontrakt i 2019:

    Robert Kubica

    George Russell