Formel 1

Danmarks første Formel 1-kører, Tom Belsø, er død

Den tidligere Formel 1-kører Tom Belsø i sin Marlbororacer (arkivfoto fra 1974). Nygaard / Scanpix Danmark

Den tidligere racerkører Tom Belsø, der fik to starter i Formel 1 i 1974, er død 77 år gammel.

Efter længere tids sygdom er Tom Belsø død.

Det skriver BT. Han blev 77 år.

Den tidligere racerkører var den første dansker til at sidde bag rattet til et Formel 1-grandprix. Det skete i 1974, da han fik chancen i det svenske grandprix.

Danske Formel 1-kørere

  • 1973-74: Tom Belsø: 5 Formel 1-løb, 2 starter
  • 1976: Jac Nellemann: 1 Formel 1-løb, 0 starter
  • 1995,1997-98: Jan Magnussen: 25 Formel 1-løb, 24 starter
  • 2003: Nicolas Kiesa: 5 Formel 1-løb, 5 starter
  • 2014-nu: Kevin Magnussen: 103 Formel 1-løb, 102 starter
  • Opgjort den 13. januar 2020

Inden han fik en kort karriere i Formel 1, imponerede han som racerkører i andre biler.

Dominerede i andre klasser

Op gennem 1960'erne var Belsø en af de dominerende danske kørere i standardvogne, men han havde mod på mere, og i begyndelsen af 1970'erne flyttede han til England for at blive professionel.

Det skulle få en svær start, men et par britiske millionærer troede på Belsø og banede vejen for, at danskeren kunne sikre sig en hvid Formel 2 Brabham til 1972-sæsonen.

Formel 2 skulle blive et springbræt til Formel 5000-klassen, som blev destinationen inden Formel 1.

I 1970'erne skulle han blive den første dansker, der satte sig i en Formel 1-racer.

Tom Belsø i 1975.

To reelle starter skulle han få i 1974. Han udgik i Sydafrika og kørte siden en ottendeplads hjem i Sverige.