Formel 1

Formel 1-team præsenterer ny bil og nyt navn

Det var Sergio Perez og Lance Stroll, der præsenterede den nye bil.  Johann Groder / Ritzau Scanpix

Racing Point F1 Team skal fremover køre under et nyt navn. Holdet fortsætter dog med den genkendelige, lyserøde farve.

Ambitionerne nogenlunde lige så lette at få øje på som holdets biler.

Igen i 2020 kører Racing Point i lyserøde racere, men med en ny titelsponsor rækker teamet ud efter en placering i den øverste del af feltet. Det er meldingen efter, at BWT har udvidet sit sponsorat, så holdet i denne sæson vil hedde BWT Racing Point F1 Team.

- I denne sæson vil vi være nummer fire. Vi vil tættere på podiepladserne, end vi nogensinde har været – og vi vil være øverst i midterfeltet. I år vil vi tage et skridt op, siger teamschef Otmar Szafnauer til den officielle Formel 1-hjemmeside.

I sidste sæson sluttede teamet som nummer syv ud af ti hold i konstruktørernes mesterskab. Sergio Perez og Lance Stroll, der også skal kører for holdet igen i år, hentede 73 point. McLaren, der sluttede ’best of the rest’ på fjerdepladsen, fik 145 point.

Den nye BWT Racing Point-racer er som nævnt lyserød. Det har været teamets farve siden 2017, hvor samarbejdet med vandbehandlingsvirksomheden BWT begyndte. På 2020-raceren fylder BWT-logoet ikke overraskende mere, end det har gjort før.

Den nye RP20 blev præsenteret hos BWT i Østrig.
Lance Stroll og Sergio Perez kører igen i 2020 for Racing Point.

Den nye RP20-racer blev vist frem i BWT’s hovedkvarter. Allerede i denne uge skal bilen testes på en racerbane. Det sker, når årets første test i Barcelona køres fra den 19. til den 21. februar. Årets anden test køres fra den 26. til den 28. februar. Det sker også på Circuit de Barcelona-Catalunya.

Hvornår præsenterer Formel 1-teamene deres racere?

  • Haas 6. februar (var ellers planlagt til 19. februar) - se den her
  • Mercedes 10. februar (var planlagt til 14. februar) - se den her
  • Ferrari 11. februar - se den her
  • Red Bull 12. februar - se den her
  • Renault 12. februar - se den her
  • McLaren 13. februar - se den her
  • AlphaTauri 14. februar – se den her
  • Racing Point 17. februar
  • Williams 17. februar
  • Alfa Romeo 19. februar

Formel 1-bilerne i 2020-sæsonen

De forskellige teams har nu præsenteret deres bil for den kommende Formel 1-sæson

Haas

.

VF-20

Kevin Magnussen og Romain Grosjean har fået præsenteret Haas-bilen for 2020-sæsonen. Se detaljerne om bilen her.

Foto: Haas F1 Team VF-20 / Haas F1 Team

Mercedes

.

Mercedes W11

Mercedes skal forsvare titlen i 2020 med deres nye racer. Se flere detaljer om bilen her.

Foto: Tolga Akmen / Ritzau Scanpix

Ferrari

Ferraris nye racer til den kommende sæson.

Ferrari SF1000

Ferrari skal byde Mercedes op til dans i 2020-sæsonen med deres nye racer. Læs mere om bilen her her.

Foto: Handout / Ritzau Scanpix

Red Bull

.

RB 16

Red Bull har præsenteret bilen, som skal sikre teamet point i den kommende sæson. Læs mere om bilen her.

Foto: Red Bull / Red Bull

Renault

.

Renault R.S.20

Esteban Ocons og Daniel Ricciardos nye kørende kontor er blevet præsenteret. Bliv klogere på bilen her.

Foto: Renault F1-team. / Renault F1-team.

McLaren

.

MCL35

Lando Norris og Carlos Sainz har fået ny maskine til den kommende 2020-sæson. Du kan læse mere om bilen her.

Foto: McLaren Racing Team / McLaren Racing Team

AlphaTauri

.

AT01

Toro Rosso har skiftet navn til AlphaTauri. Det italienske hold har vinket farvel til de velkendte blå Red Bull-farver, og bilen er i stedet præget af et hvidt layout. Læs mere om bilen her.

Foto: AlphaTauri / AlphaTauri

Racing Point

.

RP20

Lance Stroll og Sergio Perez kunne løfte sløret for Racing Points racer for 2020-sæsonen. Bliv klogere på bilen her.

Foto: Johann Groder / Ritzau Scanpix

Wlliams

.

FW43

Williams har offentliggjort raceren for 2020-sæsonen, som Nicholas Latifi og George Russell skal kontrollere. Bliv klogere på bilen her.

Foto: Williamsf1 / Williamsf1

Alfa Romeo

.

Alfa Romeo C39

Alfa Romeos racer for 2020-sæsonen blev den sidste bil i feltet til at blive præsenteret.

Foto: Alfa Romeo