Coronavirus

Yderligere to fra Haas-holdet er testet for coronavirus

Nu er fire Haas-medarbejdere sat i coronakarantæne.  Alejandro Garcia / Ritzau Scanpix

En ingeniør og tre mekanikere er i isolation hos Haas. Holdet afventer testresultater torsdag.

Yderligere to medarbejdere fra Formel 1-holdet Haas er sendt i isolation og testet for coronavirus.

Det oplyser Haas' holdleder, Günther Steiner, torsdag eftermiddag lokal tid.

Det bringer det samlede antal i isolation på Formel 1-holdet op på fire.

- Det drejer sig i alt om en ingeniør og tre mekanikere. De to nyeste kom ind med en forkølelse og blev sendt hen til lægeteltet, hvor de er blevet testet, siger Günther Steiner.

Haas forventer at få svar fra de to første medarbejdere, der blev testet, senere på eftermiddagen lokal tid.

'Vi finder altid en løsning'

Günther Steiner ville ikke svare på, hvad Haas-holdet gør i tilfælde af en positiv prøve.

- Jeg er ret fortrøstningsfuld. I Formel 1 finder vi altid en løsning.

Også et medlem af McLaren-holdet er blevet isoleret på sit hotelværelse.

Australiens Grand Prix i Melbourne bliver kørt tidligt søndag morgen dansk tid.

På trods af at flere store sportsarrangementer, herunder senest den nordamerikanske basketballliga NBA, er blevet lukket ned, er der stadig ingen meldinger om, at Australiens Grand Prix bliver aflyst eller bliver kørt for lukkede døre.

Coronavirus og sport: Overblik over konsekvenserne

NATIONAL FODBOLD

Juventus - Inter Milan.

NATIONAL FODBOLD

Danmark: Divisionsforening har 12. marts besluttet at aflyse al fodbold i Danmark i to uger. Det gælder også Superligaen, 1. division og 2. division.

Superligaklubben OB holder klubben lukket i to uger, hvorfor spillerne skal selvtræne. 

England: Premier League-braget 11. marts mellem Arsenal og Manchester City er udskudt, da flere Arsenal-spillere har hilst på smittet klubejer mod Olympiakos.

Spanien: 12. marts har det spanske fodboldforbund besluttet at suspendere La Liga i de to næste runder, hvilket tæller runde 28 (14.-15. marts) og 29 (21.-22. marts).

Den spanske pokalfinale i fodbold, der skulle være spillet 18. april, er blevet udskudt til en endnu ikke fastlagt dato på grund af coronavirus.

Italien: Flere kampe er blevet spillet for tomme tribuner, men nu har den italienske olympiske komité (CONI) anbefalet at aflyse al sport frem til 3. april. 

Tyskland: 10. marts er det besluttet, at flere Bundesligakampe skal spilles uden tilskuere, efter regeringen har opfordret til at undgå forsamlinger med mere end 1000 personer. Det tæller lige nu Bundesligakampene: Dortmund - Schalke, Gladbach - Köln, Bremen - Leverkusen og Union Berlin - Bayern München.

Delstaten Bayern har besluttet, at arrangementer med over 1.000 deltagere skal aflyses. Derfor må blandt andre Bayern München spille uden tilskuere på hjemmebane helt frem til 19. april.

11. marts er Timo Hübers fra Hannover 96 testet positiv for covid-19, oplyser klubben. Han har ikke været i kontakt med sine holdkammerater, siden han blev smittet, og derfor er de ikke sendt i karantæne. 

Det spanske fodboldforbund har besluttet at suspendere alle de ikke-professionelle ligaer samt futsal. Det sker fra 11. marts. 

Holland: De hollandske myndigheder har udskudt tre kampe i Æresdivisionen, der skulle være spillet 14. og 15. marts. Det drejer sig om opgørene Willem II-Heerenveen, PSV-FC Emmen og RKC Waalwijk-FC Groningen. Kampene skulle spilles i Brabant, der er den værst ramte region i Holland.

Frankrig: Fra og med 9. marts vil tribunerne i Frankrig være tomme i en måned.

Schweiz: 2. marts blev det besluttet, at de to bedste schweiziske fodboldligaer suspenderes i en måned. Ligaerne er i første omgang sat på pause til 23. marts.

Topligaerne i Polen, Rumænien, Bulgarien og Marokko bliver også spillet for tomme tribuner.

Foto: Vincenzo Pinto / Ritzau Scanpix

INTERNATIONAL FODBOLD

(ARKIV)

INTERNATIONAL FODBOLD

Landsholdet: Danmarks landskamp i Herning mod Færøerne 27. marts bliver spillet for tomme tribuner. DBU forventer, at UEFA bræfter anmodningen om, at lanskampene mod Færøerne og England bliver aflyst.

U21-landsholdet: Det danske U21-landshold skal spille uden tilskuere, når holdet gæster Rumænien i EM-kvalifikationskampen.

Sveriges landshold udtager ikke spillere, der er tilknyttet italienske klubber, når holdet senere i marts møder Rusland og Cypern.

Champions League: Flere kampe i 1/8-finalerne bliver spillet for tomme tribunerne. Det omfatter pt. Valencia - Atalanta, Barcelona - Napoli, PSG - Dortmund og Bayern München - Chelsea.

Europa League: Flere kampe i 1/16-finalerne bliver spillet for tomme tribuner. Det omfatter pt. LASK Linz - Manchester United, Olympiakos - Wolverhampton, Sevilla - Roma og Inter - Getafe. FC København spiller også for tomme tribuner, når Istanbul Basaksehir besøger Parken i forbindelse med 1/8-finalerne.

Sevilla og AS Roma samt Inter og Getafe bliver ikke spillet torsdag på grund af coronavirus, meddeler UEFA.

EM-playoff: Slovakiets kamp hjemme mod Irland 26. marts skal spilles uden tilskuere. Også Norges kamp samme dag mod Serbien vil blive spillet uden tilskuere på Ullevaal i Oslo.

Venskabskampe: Venskabskampen mellem Tyskland og Italien, der skal spilles i Nürnberg 31. marts, vil blive spillet uden tilskuere.

Foto: David Klein / Ritzau Scanpix

CYKLING

Mads Pedersen.

CYKLING

Italien: Forårsklassikerne Milano - San Remo, Strade Bianche, Giro di Sicilia og Tirreno - Adriatico er blevet udskudt.

Frankrig: Paris-Nice bliver kørt ’bag lukkede døre’. Organisation har indført en sikkerhedszone på 100 meter ved start og 300 meter ved målstregen.

Det franske løb Tour de Bretagne, der skulle afvikles fra 26. april til 1. maj, er blevet aflyst. 

Forenede Arabiske Emirater: To etaper af UAE Tour blev aflyst i slutningen af februar.

Hold som Movistar, Astana, Mitchelton-SCOTT og INEOS har valgt ikke at deltage i en håndfuld løb i marts.

Foto: Alain Jocard / Ritzau Scanpix

HÅNDBOLD

covid-19.

HÅNDBOLD

Danmark: Alle håndboldkampe i de to bedste rækker hos både mænd og kvinder spilles i tomme haller i resten af marts.

Herrernes Final 4 er rykket fra 14.-15. marts til 9.-10. maj.

Danmarks kvindelandsholds kampe mod Brasilien bliver ikke spillet i marts alligevel.

Norge: Kampen mellem Elverum og ØIF Arendal spilles for tomme tribuner.

Internationale kampe: Det europæiske håndboldforbund flytter en række EM-kvalifikationskampe fra den sidste weekend i marts til den første uge i juni. 

Foto: Ernst Van Norde / Ritzau Scanpix

FORMEL 1

Bahrain.

FORMEL 1

Sæsonens andet grandprix i Bahrain 22. marts bliver afholdt uden tilskuere. Sæsonåbningen i Australien 15. marts bliver dog stadig afviklet med tusindvis af tilskuere.

Sæsonens fjerde Grand Prix i Kina 19. april er blevet udskudt. Det er endnu uvist, hvornår løbet skal afvikles - eller om det overhovedet skal afvikles i år.

McLaren har trukket sig fra det australske grandprix, da en medarbejder er testet postiv for coronavirus. 

Den danske Formel 2-kører Christian Lundgaard hos Renault var i 14 dages karantæne på Tenerife.

Foto: Ritzau Scanpix

ISHOCKEY

(ARKIV)

ISHOCKEY

Dansk ishockey holder pause på ubestemt tid. Det betyder, at slutspillet laves helt om. Der er endnu ikke dato på, hvornår det bliver genoptaget.

Den schweiziske liga er suspenderet for at undgå spredning, da herrernes VM skal afvikles i Schweiz fra 8. maj.

Den tyske liga stopper øjeblikkeligt per 10. marts, og der vil ikke blive kåret nogen mester. 

Norge og Østrig har fuldt i Tysklands fodspor. De har nemlig også besluttet at aflyse resten af ishockeysæsonen i de respektive ligaer. 

Kvindernes VM i Canada fra 31. marts til 10. april er aflyst.

Foto: Thomas Sjørup / Ritzau Scanpix

TENNIS

INDIAN WELLS

TENNIS

USA: 9. marts blev den store tennisturnering BNP Paribas Open 2020 i Indian Wells - der uofficielt regnes som "den femte grand slam" - aflyst. 

En række turneringer på Challenger Touren er blevet aflyst eller udsat.

Fed Cup skulle være afviklet i perioden 14.-19. april i Budapest, men er udskudt på grund af coronavirus.

Foto: Matthew Stockman / Ritzau Scanpix

BADMINTON

(ARKIV)

BADMINTON

Asien: Spillere fra Kina og Hong Kong fik ikke lov til at deltage i de asiatiske mesterskaber på grund af virusudbruddet. 

De asiatiske mesterskaber fra 21. til 26. april er flyttet fra Kina til Fillipinerne. 

Kina: China Masters i Hainan blev ikke afviklet 25. februar. 

Tyskland: Super 300-turneringen German Open blev ikke afviklet 3.-8. marts.

Foto: Lillian Suwanrumpha / Ritzau Scanpix

BASKETBALL

LeBron James

BASKETBALL

USA: NBA har 12. marts indstillet sæson, efter at Utah Jazz-spilleren Rudy Gobert blev testet positiv. 

Foto: Harry How / Ritzau Scanpix

RONING

Arkivfoto af René Holten Poulsen.

RONING

Italien: Frygten for coronavirus betyder, at to World Cup-stævner i Italien bliver aflyst. De skulle have været afholdt i marts og april. Det har Det Internationale Roforbund (FISA) besluttet, skriver Dansk Forening for Rosport tirsdag.

Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

ATLETIK

Almaz Negede

ATLETIK

Indendørs-VM i kinesiske Nanjing er blevet udsat til 2021. Verdensmesterskabet skulle afvikles 13.-15. marts.

Flere europæiske maratonløb, der skulle afvikles i foråret, er blevet udsat eller aflyst. Både maraton- og halvmaraton i Paris er blevet rykket til efteråret. Det samme gælder for maratonløbet i Barcelona, mens løbet i Rom i år er blevet aflyst.

Foto: Katharine Lotze / Ritzau Scanpix

SKISPORT

Alpine World Cup, kvindernes slalom fra Østrig. (Arkiv)

SKISPORT

Kvindernes alpine World Cup-afdeling i svenske Åre er aflyst. Den skulle være afviklet fra torsdag til lørdag. Dermed er World Cup-sæsonen slut, da også finalestævnet i Norditalien er aflyst.

12. marts har Det Internationale Skiforbund aflyst de to World Cup-løb i Kranjska Gora i den kommende weekend. Dermed er herrernes World Cup-sæson forbi.

World Cuppen i skiskydning, der skal afvikles i norske Oslo fra 20. til 22. marts, er aflyst.

Foto: Lisi Niesner / Ritzau Scanpix

SVØMNING

.

SVØMNING

Danish Open i Taastrup, der er primær kval-stævne til OL, er aflyst.

- Vi ved, at det sætter mange tanker og bekymringer i gang. Her må vi blot understrege, at vi er i tæt kontakt med såvel FINA, Danmarks Olympiske Komité (DIF) og Team Danmark for at danske svømmere vil få mulighed for at kvalificere sig til sæsonens internationale mesterskaber – her ikke mindst OL, skriver unionen.

Foto: Maddie Meyer / Ritzau Scanpix