Formel 1

Sidste træning før kvalifikationen aflyst

Ingen biler kom på banen til fredagens træning. Leonhard Foeger / Ritzau Scanpix

Massivt regnvejr i Østrig betyder, at den tredje træning før kvalifikationen blev aflyst.

Den sidste frie træning op til Formel 1-grandprixet i Østrig blev lørdag udsat på ubestemt tid og siden aflyst.

Det skyldes tung regn over Red Bull Ring i Spielberg. Kvalifikationen senere lørdag er også i fare for at blive udsat eller aflyst.

Lørdagens træning skulle være kørt fra klokken 12 og en time frem, men med tunge skyer og ingen vind så det hurtigt sort ud med hensyn til at gennemføre træningen til tiden.

Kan koste Magnussen dyrt

I første omgang satser løbsledelsen på at afvikle kvalifikationen klokken 15, men vejrmeldingerne ser langt fra opmuntrende ud.

- Det er en stor front, men den bevæger sig langsomt og forventet. Der er en chance for, at vi måske kan køre sidst på dagen. I morgen ser det fint ud, siger Formel 1-chef Ross Brawn ifølge Motorsport.com.

Hvis det viser sig umuligt at gennemføre kvalifikationen, lyder en plan at køre den søndag formiddag, før selve løbet afvikles senere samme sag.

Kan heller ikke den plan gennemføres, ender det med, at bilerne i grandprixet skal starte i en rækkefølge bestemt af tiderne i den anden frie træning.

Den blev kørt fredag, og her sluttede Kevin Magnussen som nummer tredjesidst.

Kun teamkollega Romain Grosjeans tid var dårligere.

Daniel Ricciardo i Renault satte ingen tid.

Resultat af anden træning

  1. Max Verstappen, Red Bull
  2. Valtteri Bottas, Mercedes
  3. Sergio Perez, Racing Point
  4. Lance Stroll, Racing Point
  5. Carlos Sainz, McLaren
  6. Lewis Hamilton, Mercedes
  7. Alexander Albon, Red Bull
  8. Charles Leclerc, Ferrari
  9. Esteban Ocon, Renault
  10. Pierre Gasly, AlphaTauri
  11. Lando Norris, McLaren
  12. Daniil Kvyat, AlphaTauri
  13. Kimi Raikkonen, Alfa Romeo
  14. Antonio Giovinazzi, Alfa Romeo
  15. George Russell, Williams
  16. Sebastian Vettel, Ferrari
  17. Nicholas Latifi, Williams
  18. Kevin Magnussen, Haas
  19. Romain Grosjean, Haas
  20. Daniel Ricciardo, Renault