Formel 1

Stortalent bliver ved Williams trods Mercedes-rygter

Russell blev nummer 16 i det seneste grandprix. Handout / Ritzau Scanpix

Williams fortsætter med det samme kører-lineup i 2021, som de har i år.

George Russell tager endnu en sæson ved Formel 1's prygelknabe Williams.

Det oplyser holdet torsdag på et pressemøde.

Den 22-årige brite har været igennem Mercedes' kørerakademi, og det satte rygterne i gang om, at han skulle have et sæde hos det tyske hold i 2021.

Men den plan er udskudt minimum et år.

- Jeg bærer ikke nag eller noget mod Mercedes. Der er ikke mere, jeg kan gøre, siger han til Sky Sports forud for det ungarske grandprix.

- Jeg har en kontrakt med Williams, og Claire (Williams, øverste chef, red.) stod fast på, at hun ikke var klar til at give slip på mig. Den beslutning er jeg nødt til at respektere.

Samme kørere

Russell vandt Formel 2-klassen i 2018 og havde Formel 1-debut i sidste sæson, hvor han sluttede sidst uden point.

Til denne sæson har han fået Nicholas Latifi som teamkollega. Latifi fortsætter også som kører for teamet i næste sæson.

Begge kørere er fortsat uden point efter sæsonens to grandprixer.

Næste Formel 1-grandprix er i weekenden i Ungarn.

Formel 1-hold og -kørere i 2021

  1. Mercedes

    2020:

    Lewis Hamilton

    Valtteri Bottas

    2021:

    Ingen kørere bekræftet

  2. Ferrari

    2020:

    Charles Leclerc

    Sebastian Vettel

    2021:

    Charles Leclerc

    Carlos Sainz

  3. Renault

    2020:

    Daniel Ricciardo

    Esteban Ocon

    2021:

    Fernando Alonso

    Esteban Ocon

  4. Red Bull

    2020:

    Max Verstappen

    Alexander Albon

    2021:

    Max Verstappen

  5. McLaren

    2020:

    Lando Norris

    Carlos Sainz

    2021:

    Daniel Ricciardo

    Lando Norris

  6. Alpha Tauri

    2020:

    Daniil Kvyat

    Pierre Gasly

    2021:

    Ingen kørere bekræftet

  7. Racing Point/Aston Martin

    2020:

    Sergio Perez

    Lance Stroll

    2021:

    Sergio Perez

  8. Alfa Romeo

    2020:

    Kimi Räikkönen

    Antonio Giovinazzi

    2021:

    Ingen kørere bekræftet

  9. Haas

    2020:

    Kevin Magnussen

    Romain Grosjean

    2021:

    Ingen kørere bekræftet

  10. Williams

    2020:

    George Russell

    Nicholas Latifi

    2021:

    George Russell

    Nicholas Latifi