Formel 1

Magnussen får hård medfart efter ’temmelig dårligt løb’

Det er en hård omgang, som Kevin Magnussen kan læse om sig selv dagen efter det britiske grandprix. Unknown / Ritzau Scanpix

Kevin Magnussen får en hård medfart i Formel 1-medier efter det britisk grandprix, hvor han udgik som den eneste.

Når Haas-danskeren tænker tilbage på de to overståede løb på Silverstone-banen, vil han med sikkerhed tage sig til hovedet i frustration.

Kevin Magnussen udgik nemlig af begge løb, og søndag var det vibrationer i dækkene, der fik Formel 1-køreren til at trække sig.

Det skete efter, at Magnussen kæmpede med farten i kvalifikationen, og under selve grandprixet indtog ham sidstepladsen, inden han udgik.

Denne præstation giver lave karakterer i Formel 1-medier dagen derpå, hvor det kun er tyske Sebastian Vettel, der tabte adskillige placeringer og endte på en 12.-plads, der er rangeret lavere.

Autosport: 5/10

Det kan ses hos det store Formel 1-medie Autosport, hvor det kun er tyskeren, der scorer en dårligere karakter end danskeren.

- Han får denne score udelukkende på grund af hans sammenstød med Latifi, hvilket kunne have været katastrofalt taget i betragtning af måden, han kom tilbage på banen på.

- Han var et stykke efter Grosjean i kvalifikationen, selvom han får lidt sympati for at køre med gamle dele efter hans uheld i det første britiske grandprix. Han trak sig med dækvibrationer, hvilket gav bekymringer i forhold til ophænget.

Romain Grosjean får karakteren 7.

Magnussen havde ikke samme fart som Grosjean i kvalifikationen og havde et temmelig dårligt løb

Crash.net

F1i.com: 5/10

Også hos F1i får danskeren nogle af de dårligste karakterer. Igen er det kun Vettel, der er dårligere.

- ”Det har simpelthen ikke virket i denne weekend” er en meget præcis opsummering af Kevin Magnussens grandprix, og det er hans egne ord. Der var simpelthen ikke noget rigtigt ved bilen, og danskeren foreslog, at det nok havde noget at gøre med, at de brugte gamle dele.

- Han var konsekvent langsommere end sin holdkammerat igennem træningen og kvalifikationen. I det mindste kørte han mere end én omgang denne gang. Desværre fik vibrationer ham til at forlade løbet tidligt, hvilket betød, at han var den eneste, der trak sig fra løbet, efter han tilbragte det meste af tiden på sidstepladsen.

Romain Grosjean får karakteren 6.

Sky Sports: 5/10

Hos britiske Sky Sports er det igen Vettel og Magnussen, der er i bunden. Begge Formel 1-kørere får den samme karakter efter en svær weekend.

- Kevin Magnussen mistænker, at det var de gamle dele, der var skyld i hans forfærdelige grandprix, der aldrig kom i gang. Han trak sig til sidst ud af løbet på grund af dækvibrationer. Av.

Romain Grosjean får karakteren 7.

Crash.net: 5/10

Hos Formel 1-mediet Crash er det kun Sebastian Vettel, der igen får en dårligere karakter end danskeren.

- Magnussen havde ikke samme fart som Grosjean i kvalifikationen og havde et temmelig dårligt løb, hvor han tilmed fik en straf for at vende tilbage på banen på en farlig måde.

Romain Grosjean får karakteren 7.

Kevin Magnussen brugte det meste af løbet på Silverstone som den bagerste.

Planet F1: 5/10

Hos Planet F1 er der flere kørere, der får den samme karakter som danskeren. Der er tale om Sebastian Vettel, Carlos Sainz og Daniel Ricciardo.

- Kevin Magnussen holdt ud i langt længere tid, hvis man sammenligner med hans første tur på Silverstone. Resultatet var dog det samme. Derudover fik ham en straf for måden, han kom tilbage på banen i forbindelse med sammenstødet med Latifi.

Romain Grosjean får karakteren 7.

Auto Motor und Sport: 5/10

Hos tyske Auto Motor und Sport er det denne gang Antonio Giovinazzi, der er helt i bund sammen med danskeren.

Mediet giver dog ikke nogen begrundelse for karakteren.

Romain Grosjean får karakteren 6.