Magnussen mangler Formel 1-sæde: Disse kørere er bekræftet til næste sæson

16x9
Sergio Perez, Kevin Magnussen og Lewis Hamilton har endnu ingen kontrakt i 2021. Foto: Scanpix

Formel 1-feltet for 2021 begynder at tage form, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål. Få overblikket over hele Formel 1-kabalen her.

Efter flere mĂĄneders spekulationer fik Sebastian Vettel torsdag sin fremtid pĂĄ plads, men flere af hans kollegers fremtid er endnu uvis.

Kevin Magnussen er blandt de kørere, der endnu ikke kan vide sig sikker på et sæde i den fornemmeste klasse i motorsporten til den kommende sæson. Få overblikket over kørersituationen her:

Status over Formel 1-sæsonen 2021

.
. Foto: Mark Thompson / Pool / Ritzau Scanpix

Alfa Romeo

2021: To ledige sæder

Hverken Kimi Räikkönen eller Antonio Giovinazzi har kontrakt med Alfa Romeo til den kommende sæson. Holdet har tidligere udtalt, at de tidligst træffer en beslutning til oktober. 40-årige Räikkönen har også meddelt, at han endnu ikke ved, om han fortsætter som Formel 1-kører.

.
. Foto: Mark Thompson / Pool / Ritzau Scanpix

AlphaTauri

2021: To ledige sæder

Pierre Gasly og Daniil Kvyat befinder sig i samme situation som Alfa Romeo-kørerne. Førstnævnte er tidligere blevet kædet sammen med sædet hos Red Bull. Kvyat blev i marts rygtet til Ferrari, men i maj blev den dør lukket.

.
. Foto: Miguel Medina / Pool / Ritzau Scanpix

Ferrari

2021: Charles Leclerc og Carlos Sainz

Ferrari-mandskabet har sin fremtid på plads og har haft det siden maj, hvor de præsenterede Carlos Sainz som erstatning for Sebastian Vettel. Charles Leclerc fortsætter.

.
. Foto: Jenifer Lorenzini / Pool / Ritzau Scanpix

Haas

2021: To ledige sæder

Hverken Kevin Magnussen eller Romain Grosjean kan vide sig sikker på et Haas-sæde til den kommende sæson. Begges kontrakter udløber. Haas har dog en option i danskerens kontrakt, der betyder, at de kan forlænge samarbejdet med et ekstra år. Magnussen udtalte i august, at han håber at kunne fortsætte på det amerikanske hold.

.
. Foto: Matteo Bazzi / Pool / Ritzau Scanpix

McLaren

2021: Daniel Ricciardo og Lando Norris

Lando Norris fortsætter på holdet, mens Daniel Ricciardo bliver ny mand bag rattet. Han skifter fra Renault og overtager McLaren-sædet fra Carlos Sainz.

.
. Foto: Jennifer Lorenzini / Ritzau Scanpix

Mercedes

2021: Valtteri Bottas og ledigt sæde

Mens Mercedes har sikret sig Valtteri Bottas’ underskrift til udgangen af 2021, har Lewis Hamilton endnu ikke sin fremtid på plads. Den britiske stjerne forklarede i august, at han på grund af coronapandemien ikke følte, at det var det rette tidspunkt at drøfte en kontraktforlængelse.

.
. Foto: Matteo Bazzi / Pool / Ritzau Scanpix

Racing Point (Aston Martin i 2021)

2021: Sebastian Vettel og Lance Stroll

Racing Point, som til næste sæson hedder Aston Martin, fik holdet på plads torsdag, da de sikrede sig den tidligere firedobbelte verdensmester Sebastian Vettels underskrift. Tyskeren forlader Ferrari. Lance Stroll bliver på holdet, mens Sergio Pérez skal lede efter ny arbejdsgiver.

.
. Foto: Francois Lenoir / Pool / Ritzau Scanpix

Red Bull

2021: Max Verstappen og ledigt sæde

Max Verstappen fortsætter, mens Alexander Albons fremtid er uvis. I juli udtalte holdets særlige rådgiver Helmut Marko, at Albon skal gøre sig fortjent til sædet.

.
. Foto: Matteo Bazzi / Pool / Ritzau Scanpix

Renault (Alpine i 2021)

2021: Esteban Ocon og Fernando Alonso

I juli hentede Renault spanske Fernando Alonso tilbage i Formel 1 og udskød dermed danske Christian Lundgaards ambition om at sikre sig et Formel 1-sæde. Daniel Ricciardo forlader holdet til fordel for McLaren.

.
. Foto: Jennifer Lorenzini / Ritzau Scanpix

Williams

2021: George Russell og Nicholas Latifi

Williams fortsætter uændret.