Formel 1

Udenlandske medier imponeret over Magnussens raketstart

Kevin Magnussen endte på en 12. plads ved det russiske Formel 1-grandprix. Handout / Ritzau Scanpix

Haas-danskeren kørte sig hurtigt fra en startplacering som nummer 18 frem til 9. pladsen.

Kevin Magnussen fløj som en raket gennem Formel 1-feltet på første omgang af det russiske grandprix.

Ni pladser nåede han at avancere, inden han igen kørte ud på start-og mållangsiden.

De udenlandske motorsportsmedier lagde i den grad også mærke til den flyvende dansker, som sluttede løbet på 12. pladsen, efter han konstant havde ligget i eller omkring pointene.

Kevin Magnussen og teamkollegaen, Romain Grosjean, får følgende karakterer for deres præstationer i det russiske grandprix.

Crash: 7/10

- Magnussens raketagtige start gjorde, at han steg igennem rækkerne i en betagende første omgang. Han bevægede sig omkring de pointgivende pladser i størstedelen af løbet, men blev besejret sent af Giovinazzi. Ikke meget mere danskeren kunne gøre taget i betragtning af Hass' nuværende præstationsniveau.

Romain Grosjean får karakteren 5.

Planet F1: 7/10

- På en bizar måde virker det som om, at jo værre bilen er, jo bedre ser Magnussen ud til at køre, og det var igen tilfældet i Rusland.

- Han lavede en fuldstændig betagende start og bevægede sig ni pladser op på første omgang og formåede at blive inde og omkring pointene i resten af løbet. Det eneste, han vil være skuffet over, er, at han ikke kunne blive foran Giovinazzi.

Romain Grosjean får karakteren 5.

Autosport: 7/10

- Missede kun en højere karakter på grund af sit nederlag i kvalifikationen til Grosjean, men han havde en stor søndag.

Romain Grosjean får karakteren 6.

F1i.com: 6,5/10

- Kevin Magnussen havde en solid weekend i Sotji og opnåede sandsynligvis den bedst mulige placering - taget i betragtning af Haas-racerens nuværende tilstand.

- Han holdt sig ude af problemer på første omgang og kørte sig flot op på 9. pladsen... Han var i stand til at holde sin placering, indtil Daniil Kvyat overhalede ham på 13. omgang. Efter hans eneste pitstop faldt han tilbage. Magnussen var ikke i stand til at køre sig op og blev overhalet af Alex Albon og Antonio Giovinazzi på de afsluttende omgange, men formåede at holde Sebastian Vettel bag sig helt til målstregen.

Romain Grosjean får karakteren 6.

Sky Sports: 7/10

Efter kaosset på åbningsomgangen var den største overraskelse at på stillingen af se Haas' Kevin Magnussen og Romain Grosjean på niende- og tiendepladsen.

- Og Magnussen, som startede som nummer 18, kæmpede bravt fra den positionen, selvom han tydeligt ikke havde farten til at fastholde det. Gennem løbet blev han kun overhalet af meget hurtigere biler i midterfeltet inden Giovinazzi til sidst.

Romain Grosjean får karakteren 6.

Auto Motor Und Sport: 7/10

Mediet giver ikke nogen begrundelse for karaktererne.

Romain Grosjean får karakteren 6.