Magnussen imponerer - starter i top-10

Kevin Magnussen imponerede i kvalifikationen i Catalonien, hvor han endte som nummer otte.

Den danske Formel 1-kører havde fået fart i Haas-raceren i kvalifikationen i Barcelona.

Kevin Magnussen klarede den nemlig helt til Q3 og endte herefter på ottendepladsen, efter flot kørsel i Q1 og Q2.

Det er også denne placering, han starter på i søndagens grandprix.

Haas kørte på brugte dæk i Q3 og haltede lidt efter i forhold til de otte andre.

Magnussens Haas-kollega, Mick Schumacher, klarede den også videre til Q3, hvor samlede tiendepladsen op.

Verstappen fik motorproblemer

Ferrari Charles Leclerc starter i pole position foran Max Verstappen og Carlos Sainz.

Forud for løbet ligger danskeren på 10. pladsen i VM-stillingen med 15 point efter fem løb.

Charles Leclercs kvalifikation så kortvarigt ud til at være i fare, da han i Q3 - tredje del kvalifikationen - mistede kontrollen i et sving og efterfølgende blev sendt i pitten.

Efter et hurtigt tjek var Leclerc dog klar igen og blev sendt tilbage på banen, hvor han snuppede førstepladsen fra Verstappen.

Mens Verstappen gerne ville have genvundet sin position, måtte hollænderen give fortabt efter motorproblemer.