Formel 1

- Det må ikke ske for mange gange i denne sæson

Skuffelsen var enorm, da Charles Leclerc, der cruisede mod sejren i Barcelona, måtte udgå på grund af problemer med raceren i det spanske grandprix.

- Nej! Nej! Nej! Ingen power, lød det fra en panisk monegasker over radioen.

Et mekanisk problem med den røde Ferrari betød, at Leclerc, der havde et kæmpe forspring, måtte liste i garagen og udgå af det spanske grandprix.

Og det hele kom som et lyn på en meget skyfri himmel i Barcelona.

- Jeg ved ikke mere end det, der skete, sagde Leclerc ifølge Autosport til Sky Sports og tilføjede:

- Jeg havde ingen indikationer inden. Den gik bare i stykker, og jeg mistede alt power.

Problem skal fikses

To sejre og to andenpladser i sæsonens første fem løb havde givet Leclerc et fint forspring ned til Max Verstappen i VM-stillingen.

Men tre sejre i streg til den forsvarende verdensmester har vendt rundt på tingene.

- Vi vil se på dette problem, og det må ikke ske for mange gange denne sæson. Vi er nødt til at finde årsagen til problemet, lød det fra Leclerc.

Selvom det, der lignede en Ferrari-fest, blev en fuser, er der stadig optimisme at spore i Ferrari-lejren.

- I sidste ende er vi nødt til at forblive optimistiske. Overordnet har det været en positiv weekend med vores opgraderinger, siger Ferraris chef, Mattia Binotto, til Sky Sports, og tilføjer:

- Bilen har været hurtig, vi fik pole position om lørdagen, og farten i løbet var fantastisk.

Næste mulighed for revanche for Ferrari og Leclerc er i næste weekend, når Leclerc er på hjemmebane i Monacos grandprix.

Kører

Kører
RankKørerHoldPoint
1Oracle Red Bull Racing175p
2Oracle Red Bull Racing129p
3Scuderia Ferrari126p
4Mercedes-AMG Petronas F1 Team111p
5Scuderia Ferrari102p