Formel 1

Magnussen trækker i land efter udbrud over radioen

Kevin Magnussen har justeret retorikken omkring sammenstødet med Lewis Hamilton, der ødelagde danskerens muligheder for at score point i søndags.

- Lewis vidste, hvad han lavede. Han kørte bare ind i mig.

Det var meldingen over teamradioen fra Kevin Magnussen efter sammenstødet med Lewis Hamilton, hvilket sendte danskeren dybt ud gruset og langt ned i stillingen.

Da raceren var parkeret og slukket efter løbet, parkerede Magnussen også både frustrationer og retorikken, da han talte til pressen.

- Det var bare i kampens hede, har Magnussen sagt ifølge motorsportsmediet, Motorsport.com.

- Man siger det, der falder en ind. Men så ser man situationen, og der er det ofte en anden historie.

Magnussen erkender, at han var vred i cockpittet, da det skete. Nu handler det om at komme videre.

Hans kollega i den anden bil, Lewis Hamilton, punkterede og måtte også en tur i pit for at skifte dæk.

Han føler ikke, at han gjorde meget forkert.

- Han kom bagfra og ramte siden af min bil.

- Jeg kan ikke sige noget om det. Det er, hvad det er, sagde den syvdobbelte verdensmester.

Mens Magnussen sluttede som nr. 17, fik Hamilton reddet en 5. plads hjem efter en flot præstation.

Kører

Kører
RankKørerHoldPoint
1Oracle Red Bull Racing175p
2Oracle Red Bull Racing129p
3Scuderia Ferrari126p
4Mercedes-AMG Petronas F1 Team111p
5Scuderia Ferrari102p