Formel 1

Vettel jagtede tyve på el-scooter

Sebastian Vettel fik mandag en taske med værdier stjålet i Barcelona. Efterfølgende forsøgte han selv at opspore tasken.

Den firedobbelte verdensmester Sebastian Vettel var mandag centrum for en både kedelig og bizar sag.

Den tyske Aston Martin-kører var blevet i Barcelona efter weekendens Formel 1-grandprix, og mandag skulle han på tur rundt i storbyen.

Desværre endte fridagen ulykkeligt for tyskeren, der fik en taske med personlige værdier stjålet fra sin Aston Martin-bil. Det skriver en række internationale medier, heriblandt BBC, Motorsport og ESPN.

I stedet for at kontakte politiet tog Vettel selv affære. I den stjålne taske var blandt andet et par AirPods, og det forsøgte tyskeren at udnytte.

Med Find My-appen på sin iPhone trackede tyskeren lokationen på høretelefonerne i håbet om at finde den stjålne taske og tyvene.

På en el-scooter kørte tyskeren rundt i Barcelonas gader, hvor det til sidst lykkedes ham at finde sine AirPods. Desværre havde tyvene lugtet lunten, så høretelefonerne var smidt ud af tasken.

Dermed endte jagten uforløst for Vettel, der endnu ikke har fundet sin taske med værdier. Siden har tyskeren overladt sagen til det lokale politi, der nu efterforsker forbrydelsen.

Sebastian Vettel er den tredje Formel 1-kører, der er blevet røvet det seneste år.

Lando Norris fik et ur stjålet under EM-finalen i fodbold i sommer, mens også Charles Leclerc fik et dyrt ur stjålet i sidste måned. Ferrari-køreren fik det fravristet, mens han poserede til et billede med en fan.

Kører

Kører
RankKørerHoldPoint
1Oracle Red Bull Racing335p
2Scuderia Ferrari219p
3Oracle Red Bull Racing210p
4Mercedes-AMG Petronas F1 Team203p
5Scuderia Ferrari187p