Formel 1

Magnussen forsvarer ”truet” grandprix

Flere medier skriver, at Monacos grandprix ikke er så fredet, som det tidligere har været.

Det er et af de mest ikoniske Formel 1-grandprixer, hvis ikke det mest ikoniske.

Men nu skriver flere medier, at Monacos grandprixs position ikke længere er så sikker, som den tidligere har været. Formel 1 udvider sit territorie og søger ny økonomi i blandt andet Miami, Las Vegas, Aserbajdsjan, Saudi-Arabien og snart Qatar.

Den danske Haas-kører Kevin Magnussen giver dog ikke meget for disse historier og mener, at grandprixet i Monaco, der køres i den kommende weekend, er en af grundsøjlerne i sporten.

- Jeg synes, at løbet i Monaco stadig er fantastisk, selvom overhalingerne ikke er hovedattraktionen, siger Magnussen til Haas’ hjemmeside.

- Jeg synes, at det er en af banerne, som virkelig er en del af DNA’et i Formel 1. Jeg erkender, at det måske ikke er det mest spændende løb på søndag, men jeg synes, at weekenden som helhed har en masse værdi. Det er helt sikkert en interessant weekend.

Et "fænomenalt" løb

Kevin Magnussen har ikke kørt på banen siden 2019, da løbet ikke var på kalenderen i 2020 på grund af coronapandemien.

Derfor erkender han også, at det bliver svært at vænne sig til de kringlede gader igen.

- Det er svært at komme ind i rytmen igen i Monaco. Det er sådan et vildt sted at køre Formel 1. Vi er vant til at se Formel 1-biler i Monaco, men hvis man tænker over det, er det faktisk ret skørt, siger Magnussen.

- Gaderne er så smalle, og bilerne er så hurtige. Det er fænomenalt og meget sjovt.

Der er træning fredag i Monaco, imens der er kvalifikation lørdag, inden grandprixet køres søndag.

Kører

Kører
RankKørerHoldPoint
1Oracle Red Bull Racing258p
2Scuderia Ferrari178p
3Oracle Red Bull Racing173p
4Mercedes-AMG Petronas F1 Team158p
5Scuderia Ferrari156p