Formel 1

Rival får endnu en reprimande efter Magnussen-episode

AlphaTauris Yuki Tsunoda har fået sin fjerde reprimande i sæsonen, efter han blokerede Kevin Magnussen i træningen.

Kevin Magnussen var involveret i en potentiel farlig episode under den anden træning i Monaco.

Japanske Yuki Tsunoda fra Alpha Tauri lavede en fejl og kørte af banen i sving ti. Da han ville køre tilbage, kom Magnussen i høj fart bag ham. Danskeren måtte bremse op for at undgå japaneren, inden Magnussen kunne overhale.

Efterfølgende blev de begge bragt til høring hos Formel 1s stewards.

Tsunoda endte med at få sin fjerde reprimande i sæsonen for ”unødvendig hindring” af Magnussen, står der i et dokument fra Formel 1.

- Det står klart, at kører i bil nummer 22 (Tsunoda, red.) flere gange blev advaret om, at bil nummer 20 (Magnussen, red.) kom kørende, men valgte alligevel at fortsætte, så bil nummer 20 måtte undvige, skriver Formel 1.

- Selvom det er ikke er normalt at give straf i forbindelse med hindring under træning var denne så episode så seriøs, at en reprimande er givet.

Normalt ville tre reprimander give en straf på ti placeringer i et grandprix. Men da der er 24 løb i denne Formel 1-sæson, er dette hævet til fem reprimander, før der sker yderligere. Tsunoda får altså straf, næste gang han får en reprimande for en kørerelateret episode.

Kevin Magnussen blev også kaldt til stewards efter kvalifikationen i Catalonien. Dengang fik han en advarsel, efter han kørte for langsomt under kvallen.

Danskeren blev nummer 11 i den anden træning, efter han var oppe at snuse til en femteplads. Japaneren endte lige over Magnussen.

Kevin Magnussen er nummer ti i VM-stillingen med 15 point. Japaneren er nummer 12 med 11 point.

Kører

Kører
RankKørerHoldPoint
1Oracle Red Bull Racing258p
2Scuderia Ferrari178p
3Oracle Red Bull Racing173p
4Mercedes-AMG Petronas F1 Team158p
5Scuderia Ferrari156p