Formel 1

Magnussen-boss raser over straf: - Vi blev røvet

Den danske Formel 1-kørers muligheder for at køre et godt resultat hjem blev allerede minimeret i første sving.

Kevin Magnussen kørte ikke sit bedste løb søndag, da han i det italienske Grand Prix sluttede på 16.-pladsen på den legendariske racerbane i Monza.

Danskeren led en hård skæbne allerede i det første sving, hvor han blev påkørt bagfra, hvilket både skubbede Magnussen af banen og skadede hans diffuser (enhed bag på bilen, red.)

Oven i hatten modtog Magnussen en tidsstraf på fem sekunder for at køre af banen, og det er Haas-chefen, Guenther Steiner, stærkt utilfreds med.

- Vi er jo nærmest blevet røvet af løbets officials. Kevin var i starten af løbet indblandet i en episode, hvor han blev skubbet af banen og fik beskadiget sin diffuser. Samtidig modtog han en straf for ikke at blive på banen, men det er jo svært, når begge ens baghjul hænger oppe i luften, fortæller han til holdets hjemmeside.

- Straffen er på ingen måde acceptabel. Episoden blev ikke behandlet korrekt.

Magnussen er nu sluttet udenfor top-10 i de seneste fem grandprixer og har dermed glippet vigtige point.

Singapore er vært ved det næste Grand Prix, der køres d. 2. oktober.

Kører

Kører
RankKørerHoldPoint
1Alfa Romeo F1 Orlen0p
1Alfa Romeo F1 Orlen0p
1Scuderia AlphaTauri0p
1Scuderia AlphaTauri0p
1BWT Alpine F1 Team0p