Formel 1

Williams-kører får ikke forlænget sin kontrakt

Det vides endnu ikke, hvor canadieren fortsætter karrieren.

Nicholas Latifi skal på udkig efter et nyt Formel 1-sæde, når sæsonen går på hæld.

Det står klart, efter Williams Racing på sin hjemmeside har meddelt, at de ikke har valgt at forlænge Nicholas Latifis kontrakt, som står til at udløbe efter indeværende sæson.

Canadiske Latifi har været tilknyttet Williams-teamet gennem de seneste tre år, som han ser tilbage på med stor glæde.

- Jeg vil gerne sende en stor tak til hele holdet bag Williams Racing. Selvom vi ikke har præsteret som håbet, vil jeg alligevel sige tak for rejsen. Jeg ved samtidig, at ingen fra holdet vil stoppe med at knokle, før sæsonen er slut.

Williams teamchef, Jost Capito, fortæller, at han er tilfreds med Latifis indsats for holdet, som nu nærmer sig sin afslutning.

- Han er en kæmpe holdspiller med en fremragende attitude over for sine kollegaer, og han er meget respekteret hele vejen rundt. Nu er vores tid sammen ved at være ved vejs ende, men jeg ved, at han vil gøre alt for, at vi kan få det bedste ud af sæsonens sidste løb.

Latifi har i skrivende stund været at finde på startstregen til et Grand Prix 55 gange, hvor han i alt har hentet 7 point.

Williams Racing meddeler i samme ombæring, at de har valgt at lægge et ekstra år til Alex Albons kontrakt, men de har endnu ikke løftet sløret for, hvem der overtager Latifis sæde i næste Formel 1-sæson.

Det næste Grand Prix køres d. 2. oktober i Singapore.

Kører

Kører
RankKørerHoldPoint
1Alfa Romeo F1 Orlen0p
1Alfa Romeo F1 Orlen0p
1Scuderia AlphaTauri0p
1Scuderia AlphaTauri0p
1BWT Alpine F1 Team0p