Irriteret Magnussen: - Det er, hvad det er

Danskeren var skuffet efter kvalifikationen i Jeddah, hvor han følte, at der var mere at hente end en 13.-plads.

Kevin Magnussen må igen kæmpe, hvis han skal score point i det løb, der venter i Jeddah søndag.

Danskeren var et par tiendedele fra at køre sig i den afgørende tredje kvalifikationsrunde, men han måtte både se sig slået af sin teamkollega, Nico Hülkenberg, og tage til takke med en 13.-plads.

Magnussen følte efter kvalifikationen, at der var mere at komme efter, og det ærgrer ham.

- Det er, hvad det er. En 13.-plads er okay. Man starter stadig okay der, men der var mere i det. Vi havde et bremseproblem, og måske som konsekvens af det problemer med nedgearinger. Når det er så tæt, er det irriterende, siger Kevin Magnussen til Viaplay.

HĂĽlkenberg starter som nummer ti, da en straf til Ferraris Charles Leclerc har sendt tyskeren en placering op pĂĄ startgridden.

Verstappen: - Vi må være realistiske

Den forsvarende verdensmester, Max Verstappen, så ud til at skulle køre sin Red Bull-bil ind på en suveræn førsteplads.

Og den suveræne hollænder i den suveræne bils største modstander og fjende viste sig at blive bilen selv, da trækakslen, som forbinder gearkassen og hjulene, stod af i løbet af Q2.

På det tidspunkt have hollænderen ikke sat en tid, hvilket betyder, at han skal starte som nummer 15 søndag.

- Nu bliver det sværere at komme frem, men det hele handler om at score point.

- Det er selvfølgelig en lang sæson, men jeg havde håbet på at starte længere fremme, men det kan vi ikke lave om på nu.

- Alt er muligt på denne bane. Vi har set mange vilde ting, men vi må også forblive en smule realistiske, siger Max Verstappen ifølge Autosport.

Poleposition gik til Verstappens teamkollega, Sergio Perez, der var suveræn. Mexicaneren kan se frem til at have veteranen Fernando Alonso (Aston Martin) ved sin side ved løbsstarten søndag klokken 18.