Formel 1

Formel 1 - Saudi-Arabiens Grand Prix

Hvad skete der?

Kevin Magnussen tog sit første point i 2022-23-sæsonen, da han klemte sin Haas ind på tiendepladsen i et løb, der blev vundet af Red Bulls Sergio Perez.

Den forsvarende verdensmester, Max Verstappen, kørte sig frem fra femtendepladsen til en flot andenplads.

SLUT

Tak for nu

Vi lukker ned for livebloggen! 

Vi glæder os over, at Kevin Magnussen sikrede sig sit første point i løbet i Jeddah, som blev vundet af Sergio Perez foran Max Verstappen. 

Tak for at følge med - og lidt reklame herfra: Der er masser af god sport på vores platforme denne aften - blandet andet El Clasico fra kl. 21 på TV 2 PLAY og TV 2 SPORT X :-)

// Anes, TV 2 SPORT

SLUT

Mercedes parkerer Ferrari

Der har været meget snak om krise og problemer hos Mercedes, men denne weekend slutter både Russell og Hamilton foran Sainz og Leclerc. 

SLUT

Verstappen nupper 13 placeringer

Flot præstation af Verstappen, der kører sig selv op på andenpladsen fra en startposition som nummer 15. 

Kommentar

André :

Smukt kørt af Mag, og på banens vel ældste dæk!

Kommentar

Granzow:

Vesti vinder F2i dag…Kmag kører fra sin Teamkammerat og i top10 og 1 point på kontoen..!! Stor dag for dansk Formel sport :-)

SLUT

Danske point!

Fin dansk dag i Jeddah! 

Frederik Vesti tog sejren i Formel 2, og nu kører Magnussen sin Haas ind i pointene via en 10.-plads. 

Glimrende!

SLUT

Alonso på podiet

Meget tyder på, at Alonso får sin podieplads - straf eller ej. 

Der var snak om en potentiel straf på fem sekunder, og han formåede lige akkurat at holde sig mere end fem sekunder foran Russell. 

50/50

Perez vinder Saudi-Arabiens løb

Og det bliver mexicaneren, der tager sejren. 

Efter ham bliver det Verstappen, der også lige får sat løbets hurtigste omgang ind på sidste omgang, hvilket giver ham et ekstra point. 

50/50

Sidste omgang

Pg de førende er ude på sidste omgang, og der er et spændende spil i gang! 

Alonso får måske en ny straf på fem sekunder, så Russell presser citronen for at holde sig under de fem sekunder til spanieren. 

Der venter måske briten en podieplacering, hvis det lykkes ham.

Spørgsmål

Bruno:

Først lige kommet "ind i kampen." Hvor ligger HULK ift. MAG?

Svar:

Hej Bruno, 

Magnussen er P10, mens Hülkenberg er P12. 

Der er små seks sekunder mellem de to :-)

// Anes, TV 2 SPORT

Spørgsmål

Lars Gunnar:

Fantastisk godt kørt af Kevin. I point og vinder også den interne duel. Det er endnu en flot flot præstation af Kevin

Svar:

Enig! 

Dejligt med en hurtig genrejsning efter skuffelsen i Bahrain :-)

// Anes, TV 2 SPORT

Kommentar

Kristian:

Årh hvor var det godt. Så ud som om han var tilfreds med at få afstanden ned på < 0.5s sidste omgang, for så at tage Tsunoda nu

48/50

Status

I får lige top ti her med et par omgange igen:

  1. Perez
  2. Verstappen
  3. Alonso (får måske en ny straf)
  4. Russell
  5. Hamilton
  6. Sainz
  7. Leclerc
  8. Ocon
  9. Gasly
  10. Magnussen

Spørgsmål

Alfred :

Hvor mange point får mag

Svar:

Hej Alfred, 

Lige nu ser det ud til, at Magnussen får et enkelt point.

// Anes, TV 2 SPORT

Spørgsmål

Martin:

Lige meget om Kevin faar point eller ikke, han slaar Hulken med over 5 sekunder paa langsomere daek, det er vigtig.

Svar:

Det ene behøver ikke at udelukke det andet. 

Det er helt bestemt positivt med begge dele :-)

// Anes, TV 2 SPORT

47/50

Verstappen slækker på farten

Perez har nu seks sekunder ned til Verstappen, der må have erkendt, at det ikke bliver ham, der vinder i dag. 

Men hollænderen kan næppe være utilfreds med en andenplads, efter han startede som nummer 15 i dag.