- Kevin er ikke glad i øjeblikket, siger Haas-chef

Kevin Magnussen er ikke tilfreds med sin aktuelle situation, hvis man skal tro hans chef, GĂĽnther Steiner, der dog ikke vil tale fremtid endnu.

Billedet er ret klart internt hos Formel 1-teamet Haas i denne sæson: Tyske Nico Hülkenberg er hurtigere end danske Kevin Magnussen.

Den rutinerede tysker får i hvert fald mere ud af sin Haas-racer, end danskeren gør indtil videre. Hülkenberg sætter hurtigere kvalifikationstider og har også haft større succes i de tre løb, der er kørt i sæsonen indtil nu.

Og det går Kevin Magnussen på. I hvert fald hvis man spørger teamchefen hos Haas, Günther Steiner.

- Kevin er ikke glad i øjeblikket, hvor han ligger bag Nico (Hülkenberg, red.). I kvalifikationerne er han ikke glad. Han er glad på holdets vegne, og han ved, at bilen er god nok til, at han kan gøre det. Nu skal han bare se at få det gjort, siger Günther Steiner til Mirror.

Nu skal det være

Kevin Magnussen er på 17.-pladsen med ét point i VM-stillingen efter sæsonens første tre løb, mens holdkammeraten er nummer ni med seks point på kontoen.

Danskeren har altsĂĄ ikke fundet samme fart i bilen som HĂĽlkenberg indtil nu. Men Haas-chefen har stadig stor tillid til Magnussen.

- Jeg er ret sikker på, at han kan gøre det. Han har talentet, og han har gjort det før, så han skal bare tage et skridt op og få det bedste ud af det. Vi ved alle, hvad Kevin er i stand til, men vi har alle brug for at blive presset lidt, siger Günther Steiner i interviewet med Mirror.

I sidste sæson sluttede Kevin Magnussen som nummer 13 med 25 point. Og i sæsonens næstsidste løb i Brasilien leverede danskeren en historisk pole position.

Kontraktsnak mĂĄ vente

Haas og Güther Steiner har åbenlyst høje forventninger til Kevin Magnussen. Og den 30-årige racerkører har utvivlsomt også store forventinger til sig selv.

Også større end dem, der er blevet indfriet indtil nu i sæsonen.

Så lige nu fokuserer Haas-chefen på at få tingene til at køre for Magnussen i denne sæson, inden han vil tage stilling til, om danskeren skal fortsætte som Formel 1-kører for Haas i næste sæson eller ej.

- I sidste ende handler det om præstationer, men indtil videre er jeg ret afslappet omkring det. Jeg vil give det mindst fem løb endnu, inden vi begynder at tænke på det, siger Günther Steiner.

Tyske Nico Hülkenberg har også kontrakt med Haas for 2024-sæsonen.

Næste løbsdag på kalenderen venter søndag, hvor Bakus grandprix løber af stablen i Aserbajdsjan.