Formel 1

Magnussen fik kun ét point ud af suveræn startplads

Verdensmesteren Max Verstappen hentede otte placeringer og vandt i Miami.

Kevin Magnussens tangering af sin bedste startplacering i et Formel 1-grandprix nogensinde endte ikke med den store gevinst.

Danskeren startede helt fremme som nummer fire i Miami, men måtte tage til takke med en tiendeplads.

Stillingen

Efter en kaotisk kvalitikation, der blev afbrudt før tid, startede Verstappen helt nede som nummer ni, men den forsvarende verdensmester blev den helt store vinder i USA.

Med sejren udbygger han forspringet i VM-stillingen til holdkammeraten Pérez, der nu er 14 point efter hollænderen.

Magnussen fordobler sin sæsontotal, som nu er på to point.

Kører

Kører
RankKørerHoldPoint
1Oracle Red Bull Racing144p
2Oracle Red Bull Racing105p
3Aston Martin Aramco Cognizant F1 Team93p
4Mercedes-AMG Petronas F1 Team69p
5Mercedes-AMG Petronas F1 Team50p

Sådan forløb Miamis grandprix

Af Ritzau

Efter lørdagens overraskende kvalifikation var der lagt op til en spændende start på grandprixet.

Kevin Magnussen indledte som nummer fire, mens Charles Leclerc og Max Verstappen var nede som nummer syv og ni.

Men det blev ikke til nogen dansk drømmestart. Tværtimod. Efter første omgang var Magnussen nede som nummer syv. Han fik oprejsning med en overhaling af Charles Leclerc og formåede også længe at holde monegaskeren bag sig.

Efter 15 omgange gik Magnussen i pit som den første af dem, der lå i den sjove ende af stillingen. Danskeren fik hard-dæk på med en plan om, at de skulle holde til slut.

Samtidig havde Max Verstappen på kun 16 omgange kørt sig frem til andenpladsen med kun holdkammeraten Sergio Perez foran sig, så der – som så ofte før i denne sæson – var to Red Bull-biler i front.

Det ændrede sig ikke i resten af løbet, men Verstappens taktik med hard-dæk fra start og siden medium gav ham mulighed for at opbygge et forspring til Perez inden sit sene pitstop.

Magnussens tidlige pitstop betød også, at han tidligt raslede ned i stillingen i forhold til de kørere, der startede på hard-dæk og havde senere pitstop.

Knap midtvejs gennem løbet havde danskeren kørt sig op på 12.-pladsen, og efter endnu en forrygende duel med Leclerc blev det til en ottendeplads, efterhånden som de sidste biler tog deres pitstop.

Både Lewis Hamilton og Esteban Ocon strøg forbi på deres hurtigere mediumdæk, og så måtte Magnussen kæmpe for den yderste pointplacering.

Den kamp var dog rimelig udramatisk, da Yuki Tsunoda og Lance Stroll bagfra aldrig rigtig kom i nærheden af danskeren.