Fortvivlet Verstappen: - Er det stadig det værd?

25-årige Max Verstappen er bekymret for sit velvære.

I 2024 går Formel 1-holdene for første gang nogensinde ind til en sæson, hvor der er planlagt hele 24 løb.

Derudover vil Formel 1 have op mod seks sprintløb hver sæson, hvilket bare vil resultere i en endnu mere travl kalender.

Ændringerne har mødt kritik flere steder, og nu kommer der mere af den slags fra sportens nok største stemme i øjeblikket – verdensmester Max Verstappen. Det siger han i et stort interview med den hollandske avis De Telegraaf.

- Jeg er bekymret for den sport, jeg altid har elsket. Jeg kan stadig lide sporten, men kun til en vis grænse. Jeg er ikke komplet imod forandringer, men de skal tilgodese Formel 1. Hvorfor ændre på noget, der fungerer?

- Folk tænker måske, at jeg tjener mange penge, så hvad brokker jeg mig over? Men det handler om trivsel, hvordan du oplever ting, og ikke om, hvor meget du tjener. Jeg føler, at jeg skal så meget og springer over meget (jeg ellers gerne ville lave, red.). Så nogle gange tænker jeg: Er det stadig det værd?

Den hollandske Red Bull-stjerne fortæller i interviewet, at de mange rejseaktiviteter slet ikke er det værste ved sportens udvikling.

Det er mere de mange aktiviteter, der placerer sig rundt om løbene.

Ifølge Verstappen bruger han mere end ”en måned om året” på at lave marketingsarbejde for Red Bull og Formel 1.

Formel 1-karavanen har holdt sommerpause siden slut juli, og her har Max Verstappen og Red Bull-teamet hver dag kunnet nyde at have en ganske suveræn føring i kampen om VM-titlen.

Kører

Kører
RankKørerHoldPoint
1Oracle Red Bull Racing400p
2Oracle Red Bull Racing223p
3Mercedes-AMG Petronas F1 Team190p
4Aston Martin Aramco Cognizant F1 Team174p
5Scuderia Ferrari150p

Formel 1-sæsonen genstarter med en løbsweekend i næste weekend i Holland. Der resterer ti grandprixer i indeværende sæson.