Rio 2016

Se den her: Englænder laver historiens første hole in one ved OL

Britiske Justin Rose kom flyvende fra start ved golfturneringen ved OL - allerede på fjerde hul sørgede han for historiens første hole in one.

Nogle atleter har haft brug for måneders tilvænning forud for OL i Rio, mens andre bare er varme med det samme.

Se OL-golf lige nu på TV 2 PLAY og ZULU

I sidste kategori finder man Justin Rose, der stiller op for Storbritanien i golf.

36-årige Rose skulle blot bruge tre huller på den olympiske golfbane, inden han skrev historie.

På banens fjerde hul, et par 175 meter langt par tre hul, skulle briten blot bruge et enkelt slag, før bolden var i hul.

Udover at være et imponerende lækkert golfslag, så var det samtidig den første hole in one i den olympiske golfhistorie.

- Det bliver en dyr aften i det britiske hus i aften, konstaterer TV 2 SPORTS golfekspert, Søren Hansen.

Det skal dog nævnes, at der ikke har været golf på olympiske program i de seneste 112 år.

Fra Danmark stiller Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen til start, og begge er foreløbigt mindre imponerende fra start.

Kjeldsen er tre over banens par efter de første 15 huller, mens Olesen er i banens par på de første ni huller.

Du kan se meget mere golf på TV 2 ZULU og PLAY lige nu og de kommende dage.

  • Fredag: 12:30
  • Lørdag: 12:00
  • Søndag: 12:30